Barack Obamas far-dansetrin stjæler fokus i David Lettermans nye Netflix-talkshow

Spol tiden tilbage til 2015. Ikke alt var superfedt, men vi havde David Letterman på fjernsyn, Barack Obama i præsidentsædet og der var stik til høretelefoner i vores smartphones. Allerede der har 2015 slået 2018 (so far), men 2018 kommer til at byde på noget bedre: Nostalgiens kraft.

De to åndelige fyrtårne Barack Obama og David Letterman slår nemlig pjalterne sammen igen i den første udgave af den kommende Netflix-satsning ‘My Next Guest Needs No Introduction’ med David Letterman som vært. Netflix har netop afsløret det første klip fra serien og selvom man næsten skulle forvente, at det var Lettermans tilbagevenden til skærmen, der ville vække størst begejstring, stjæler Barack Obama fuldstændig showet med en anekdote om sine dad-moves, som han forsøger at holde sikre.

‘My Next Guest Needs No Introduction’s timelange episoder har premiere på Netflix 12. januar.

Læs også: David Lettermans nye Netflix-show har premiere i næste uge – Barack Obama er første gæst