Kæmpe ‘Black Mirror’ easter-egg sender satirisk hilsen til Reddit

'Black Mirror' sæson 4: 'Crocodile'.

Spoiler for fjerde sæson af ’Black Mirror’.

’Black Mirror’-skaber Charlie Brooker ynder at strø et potpourri af mere eller mindre åbenlyse eater-eggs ud over sit dystopisk dystre serieunivers, til stor glæde for Reddits ivrige fan community, der følger ledetrådene mellem samtlige sæsoners episoder som var de Grimm’ske brødkrummer i mørket.

I den nyligt lancerede fjerde sæson har Brooker imidlertid taget fan-service til hidtil usete højder med en direkte besked til ’Black Mirror’-aficionadoerne. Således kan man i episoden ’Crocodile’, instrueret af John Hillcoat (‘The Road’), fange følgende tekst på en afrevet avisside – hvis man vel og mærke er hurtig på pauseknappen:

»Of course the real question is why anyone would pause what they’re watching just to read a sentence in a printed out newspaper, says a voice in your head – before advising you to go and share this finding on Reddit«.

Fan-easter-egg i ‘Crocodile’, spottet af en kvik Reddit-bruger.

Annonce

Det var Reddit-brugeren AFellowOfLimitedJest, der først spottede easter-egg’et, og velvilligt adlød Brookers meta-opfordring.

Men ’Crocodile’ er ikke ene om at sende en satirisk hilsen til fansene i ’Black Mirror’s fjerde sæson. Se blot nærmere på dette bildisplay i ’Metalhead’ (spottet af Reddit-bruger BRB_UKN):

Easter-egg i ‘Metalhead’.

Her får vi en række titler på flere af seriens tidligere episoder og referencer til begivenheder: Fra ‘White Bear’ til ‘White Christmas’, ’15 Million Mertis’, den blå plage Waldo, premierminster Callows griseri (‘Pigpoke’),’The Entire History of You’ og ‘Be Right Back’ (‘attic’).

»WHY. did. you. bother. PAUSING. this. you. freak.«, spørger Charlie Brooker slutteligt.

Vi er alle marionetter i ’Black Mirror’-cirkus.

Læs også: Anmeldelse af ‘Black Mirror’ sæson 4

Mest læste

Rami Malek er åndeløst god i første fulde trailer til 'Bohemian Rhapsody'
Vi kårer: Halvårets 15 bedste udenlandske album – rangeret
Ny 80'er-fantastisk 'Stranger Things'-teaser afslører premieren på sæson 3
Wiz Khalifa viser sit overdådige hjem frem i ny video – rygerbar, legerum og masser af billeder af ham selv
'Who is America?': Sacha Baron Cohens spiddende spoofs har aldrig været mere tiltrængte
Her er halvårets 10 bedste danske album
Verdens mest oversete serier #1: Hyperambitiøst madprogram er sjovt, lærerigt og overraskende rørende
Verdens mest oversete serier #2: Seriekonge smelter camp, kløgt og popkultur, så det er en fryd
Ryan Gosling, Donald Glover og Kevin Hart kan ikke holde masken i geniale 'SNL'-bloopers
Halvårets 10 bedste danske sange – rangeret