Efter overset Oscar-sejr: Hurra for dansk dokumentar

Efter overset Oscar-sejr: Hurra for dansk dokumentar
Den danskproducerede 'Last Men in Aleppo', der i går blev nomineret til en Oscar.
To af årets fem Oscar-nominerede dokumentarfilm har dansk islæt. Det sker i kølvandet på Joshua Oppenheimers nomineringer for milepælene ’The Act of Killing’ og ’The Look of Silence’ – og til dem, der mener, at vi pryder os med lånte fjer: Glem det!
Efter overset Oscar-sejr: Hurra for dansk dokumentar
Jacob Ludvigsen

Filmredaktør på Soundvenue

KOMMENTAR. Da Oscar-nomineringerne blev offentliggjort i går, samledes den danske opmærksomhed sig særligt omkring ’The Square’. Det blev faktisk næsten glemt i forbifarten, at filmen sådan set er svensk, selvom den har to danske skuespillere på rollelisten og danske penge i budgettet.

Mindre fokus fik det, at den dansk-syriske dokumentarfilm ’Last Men in Aleppo’, der er produceret af Søren Steen Jespersen og co-instrueret af Steen Johannessen, hjemtog en nominering for bedste dokumentar. Og nærmest intet fokus fik det danske islæt i en anden af de fem dokumentarnominerede: Den amerikanske ’Strong Island’ er dansk co-produceret og klippet i Danmark af Janus Billeskov Jansen.

Det kan måske være svært at placere de to film i vores danske selvforståelse, for den første handler om den heroiske redningsgruppe De Hvide Hjelme, der reddede nødstedte ud af murbrokkerne under den syriske borgerkrig, og den anden om mordet på en sort mand (instruktør Yance Fords bror) i Long Island, New York. Det er med andre ord ikke film, der lugter af frikadelle. Så er det straks mere intuitivt at associere sig med Claes Bang som pæredansk museumskurator i Ruben Östlunds sublime satire.

Ikke desto mindre er det alt andet end et tilfælde, at dansk dokumentar markerer sig så flot i årets Oscar-felt.

Den Oscar-nominerede ‘Strong Island’, som er dansk co-produceret og klippet.

Det har naturligvis været velkendt i mange år, at dansk dokumentar står stærkt. Danske dokumentarfilm har vundet priser, høstet gode anmeldelser og udfordret genren i årevis, og man har fået skabt en kongenial synergi af blandt andet en inspirerende dokumentarlinje på Filmskolen, den prestigefulde CPH:DOX-festival (en af verdens mest anerkendte dokumentarfestivaler), unikke talenter og et toneangivende fællesskab af instruktører og producere som Danish Documentary.

På en måde er det overbygningen af denne succes, vi de seneste år har oplevet i internationalt regi. Selvfølgelig har mestrer som Jørgen Leth og Jon Bang-Carlsen i en menneskealder kondenseret livet uden for Danmarks grænser gennem deres eget unikke og meget personlige blik, men knap så stor gennemslagskraft har de haft i udlandet. Og meget groft optegnet kan man sige, at danske dokumentarister i en årrække kiggede ind i sig selv for at udforske deres familie og fortid – eller andre danskeres familie og fortid – med intimitet og ærlighed i film som Sami Saif og Phie Ambos ’Family’, Max Kestners ’Rejsen på ophavet’ og Christian Sønderby Jepsens ’Testamentet’.

Sponsoreret indhold
Streamingtjenesten til dig, der elsker kvalitetsserier
Hvis du er ægte serie-fanatiker, er HBO Nordic ikke til at komme udenom. Prøv det gratis, og se The Handmaid's Tale, Westworld og mange flere…
EKSTERNT LINK
HBO Nordic

I dag har udsynet fået en helt anden position i dansk dokumentar, og det er undtagelsen frem for reglen, at dokumentaristen selv er i fokus.. På hver deres måde har centrale instruktører som Andreas Johnson (’Ai Weiwei, The Fake Case’), Eva Mulvad (’A Modern Man’) og Phie Ambo (’Free the Mind’) under Danish Documentary-fanen rejst ud i verden. Mads Brügger har indløst billet til Nordkorea (’Det røde kapel’) og Den Centralafrikanske Republik (’Ambassadøren’), Lise Birk Pedersen til Rusland (’Putins kys’) og Italien (’Al magt til folket’), Kaspar Astrup Schröder til Japan (’Lej en familie’) og Kina (’De dømtes børn’), Camilla Magid til Los Angeles (’Land of the Free’), Camilla Nielsson til Indien (’Mumbai Disconnected’) og Zimbabwe (’Democrats’), Anders Østergård til Burma i den Oscar-nominerede ’Burma VJ’ og Jeppe Rønde – der i øvrigt tidligere har lavet film fra Jerusalem og Sydafrika – til EU’s mørke hjerte med ’The John Dalli Mystery’ featuring Brügger og Bertelsen.

Lise Birk Pedersens ‘Al magt til folket’ fra det kaotiske Italien er Bodil-nomineret i år.

Ingen af seneste fire års Bodil-vindere for bedste dokumentar foregår i Danmark: ’The Man Who Saved the World’, ’The Look of Silence’, ’Ai Weiwei’ og ’Putins kys’. En af forrige års bedste danske dokumentar var ’The War Show’ om journalister i Syrien. Også ansete navne som Mikala Krogh (Ekstra Bladet – uden for citat) og Mira Jargil (‘Drømmen om en familie’) arbejder på projekter med international smag.

Naturligvis bliver der stadig lavet glimrende film i hjemlige omgivelser, men der er ingen tvivl om, at perspektivet og eventyrlysten er mangedoblet de seneste 10 års tid, naturligvis også i takt med at udstyret er blevet bedre og mere mobilt. At Danmark er uløseligt forbundet med den omkringliggende verden, er desuden blevet udforsket i rørende film om flygtninge i vores kolde land mod nord som Michael Graversens ’Drømmen om Danmark’ og Andreas Koefoeds ’Et hjem i verden’ – mens danskernes indsats på fremmed grund blev indkapslet i Janus Metz’ nyklassiker ’Armadillo’.

I en verden, der føles mindre end nogensinde, mens vi samtidig lukker os om os selv, er det velgørende, at danske dokumentarister går i clinch med den globale virkelighed. Og der er ingen tvivl om, at mængden er talent, gode idéer og interesse for at afsøge klodens afkroge smitter positivt af på hele branchen.

Joshua Oppenheimers ‘The Look of Silence’.

Nogle har således muntret sig med at kategorisere det som en appelsin i turbanen, at Joshua Oppenheimer gik dansk på den, da han skulle have ’The Act of Killing’ og siden ’The Look of Silence’ ud over rampen. Den amerikanske instruktør havde lavet optagelser i Indonesien i mange år, før han teamede op med producer Signe Byrge Sørensen fra selskabet Final Cut for Real til filmene, der må anses som uomgængelige hovedværker i filmhistorien og begge blev Oscar-nomineret. Men at vi kan kalde begge danske film, kan ikke reduceres til et lykketræf. Det er også et resultat af, at dansk dokumentar har et højt internationalt niveau. Danske producere og filmfolk er attraktive at arbejde med, og deres cv’er taler efterhånden deres eget sprog.

Det er ligeledes Signe Byrge og Final Cut for Real, der har en finger med i spillet på den nu Oscar-nominerede ’Strong Island’. En lignende dansk-amerikansk anordning gjorde sig i øvrigt gældende på forrige års glimrende Netflix-true crime-dokumentar ’Amanda Knox’, som var produceret af danske Mette Heide.

Dansk dokumentar fostrer talenter, tiltrækker talenter, sætter globale dagsordener. Kameraet frygtløst først, empatien som altafgørende klangbund, fortællelysten ildglødende. Vi – det nationale ’vi’ – sparker simpelthen røv. Det fortjener at blive fejret, mens vi samtidig soler os i lyset fra kometen Claes Bang.

Læs også: De 12 væsentligste ting at bide mærke i efter Oscar-nomineringerne