Hans Pilgaard om Cilius/Bruun-prank: »Det handler om snyd, ikke om humor«

Hans Pilgaard om Cilius/Bruun-prank: »Det handler om snyd, ikke om humor«
Hans Pilgaard i 'Hvem vil være millionær?'
’Hvem vil være millionær’-værten kommer med sin version af ’Den Korte Radioavis’-duo Rasmus Bruun og Frederik Cilius’ beskrivelse af deres besøg i programmet, som endte grueligt galt.

I går aftes bragte vi ’Den Korte Radioavis’-bagmændene Frederik Cilius og Rasmus Bruuns beretning om en mildt sagt usædvanlig optræden i ’Hvem vil være millionær?’.

Her beskriver komikerne, hvordan de havde planlagt at lave en practical joke, hvor de foregav at ringe til Mads Brügger, da de skulle bruge deres livline, men i virkeligheden gav nummeret til deres makker Allan Gravgaard Madsen – bedre kendt som Speaker Allan – som skulle sidde i studiet.

Joken gik ikke just som planlagt, og affæren endte med, at vært Hans Pilgaard og ’Hvem vil være millionær?’-producerne mistænkte Cilius og Bruun for at prøve at snyde sig til rigtige svar.

Hans Pilgaard vendte ikke tilbage i tide til at kommentere artiklen, men ringede til gengæld fredag eftermiddag for at give sin version af sagen. Og han er ikke sur – han er skuffet.

»Jeg synes, de var tarvelige, for de stak af, da de var færdige med optagelserne og undlod dermed at være de mandfolk, jeg troede, de var, ved at stå ved deres en joke. De stak af, så vi ikke kunne konfrontere dem med den mistanke, vi havde. Og der var en rigtigt god grund til, at vi havde en mistanke om, at de forsøgte at snyde«.

Pindehuggeri

Du køber ikke deres forklaring om, at det bare var en joke og ikke et forsøg på at snyde?
»Hvis det var en joke, hvorfor sagde de det så ikke bare, da vi var færdige: ’Joken lykkedes ikke, det er vi kede af’. Så kunne vi have talt om det på stedet«.

Rasmus Bruun fortæller, at han skulle hurtigt videre til et arrangement, og at I derfor ikke fik taget snakken på stedet…
»Aaaah, come one. Videre til et arrangement. Come on…«

Den hopper du ikke på?
»Nej, for hvis de var fortsat i spillet, havde de jo været der 45 minutter mere. De vidste jo ikke, hvornår det sluttede. Come one…«.

Kunne I ikke bare redde trådene ud dagen efter og stadig sende programmet?
»Jamen hvis de har haft en mobiltelefon i lommen under showet, hvordan skal man så kunne modbevise det dagen efter?«

Er det Allans mobiltelefon, du taler om her?
»Nej, du skal regne med, at der er en livline, som viser sig at sidde inden i huset med adgang til en tv-skærm. Her har han jo haft al tid i verden til at undersøge svarmulighederne. Og så er der nogle ting, som jeg ikke vil komme nærmere ind på, men som gør, at vi har en begrundet mistanke om, at der var urent trav. Men det kan man jo ikke komme med 24 timer efter. Man kan spørge, og det gjorde jeg, og de svarede, at de ikke havde forsøgt at snyde. Det tror jeg så på«.

Hvorfor vil du ikke komme nærmere ind på mistanken?
»Det bliver sådan noget pindehuggeri«.

Sponsoreret indhold
Streamingtjenesten til dig, der elsker kvalitetsserier
Hvis du er ægte serie-fanatiker, er HBO Nordic ikke til at komme udenom. Prøv det gratis, og se The Handmaid's Tale, Westworld og mange flere…
EKSTERNT LINK
HBO Nordic

»Jeg er meget temperamentsfuld«

Kan du genkende deres beskrivelse af jeres møde dagen efter, hvor de fortæller, at du er meget vred?
»Ja, altså – jeg er meget temperamentsfuld og siger, hvad jeg mener. I modsætning til dem venter jeg ikke halvandet år med at sige det. Jeg siger det, og så er det overstået. At de så halvandet år efter har haft brug for delvist rigtigt at fremstille, hvad der skete, det er så, hvad det er…«.

Når du siger »delvist rigtigt«, hvad er det så, du mener er faktuelt forkert i deres beskrivelse?
»Generelt er det en fin nok beskrivelse af, hvad der foregik. Og hvis de havde sagt bagefter, at de var kede af, at deres prank gik galt, havde alt det her været unødvendigt.

Da jeg læste beskrivelsen af, hvordan vi reagerede på det, får de det til at virke, som om vi ikke kan tage en joke. Det er ikke det, det handler om. Du skal forstå, at det, det handler om, er, at der er mistanke om snyd. Hvis du ringer til mig som journalist og spørger, ’kan man snyde sig til en million?’, er jeg jo nødt til med ærlig stemme at sige: ’Nej, det kan man ikke, for vi er meget opmærksomme på det’. Så når der er en reel mistanke om snyd – der sidder en livline med en mobiltelefon og ser programmet – skal der ikke meget fantasi til at kunne forestille sig, hvordan de har kunnet bruge det, før han bliver brugt som livline«.

Hvad tænker du om deres beskrivelse af at medvirke i programmet i det hele taget? De kommer for eksempel med nogle stikpiller til dig omkring dit opvarmningsshow. Bliver du vred?
»Nej nej, jeg står sgu ved, at jeg hopper rundt og danser for folk og laver vilde ting inde i det studie. Det har jeg gjort i mange år på det program. Hvis de bliver forargede over det… Det må de gerne blive«.

Vil I ringe til en ven?

Så du er ikke sur over, at de fremstiller dig og programmet på en drillende, nogle vil måske sige mobbende, måde?
»Jeg er faktisk overhovedet ikke sur. Jeg er skuffet på vegne af en velgørende organisation, Kræftens Bekæmpelse, som ikke fik de penge, de vandt. Jeg er skuffet over, at de ikke kunne stå ved, at de lavede en joke, der gik galt. At de så synes, at min biografi er irriterende, og at det er en mærkelig opvarmning, jeg laver, det er, hvad det er. Jeg er ikke sur, jeg tænker bare, hold da kæft, tænker I stadig på det her halvandet år efter, det må være, fordi I har det lidt dårligt over det.

Jeg er temperamentsfuld og sagde også nogle ting i kantinen (under deres møde dagen efter, red.), jeg fortrød med det samme og sagde, ’det er jeg ked af’. Men hold kæft, der er ikke noget, jeg elsker mere, end når nogen prøver at tage fusen på mig. Det synes jeg er fantastisk. Men du kan ikke stille spørgsmålstegn ved programmets troværdighed. Det er forskellen. Hæng mig til tørre – anytime! Men hvis du går ind og rykker ved præmissen ved programmet… Det handler om snyd, det handler ikke om humor!

Og det kan jeg måske godt forstå, de ikke selv havde tænkt over, og det er derfor, de skulle have taget den lige efter programmet, for så havde det været end of story. Shit happens, jeg har også lavet pranks i mit liv, som ikke er gået, som det skulle. Og det var da sjovt, da de sagde det med Storebæltsbroen. Så lavede de nogle jokes om kræft, og det skal de da også have lov til – der var ikke så mange, der grinede af det i studiet, men… Den del bekymrer mig ikke«.

Hvad vil du sige til Cilius og Bruun, når du møder dem næste gang?
«Jeg vil sige hej og måske finde på noget sjovt at sige. ’Skal vi tage en kop kaffe, eller vil I ringe til en ven?’«.

Læs også: Da duoen bag ‘Den Korte Radioavis’ nødlukkede ‘Hvem vil være millionær?’