Natalie Portman er mod sin vilje kommet på Instagram – i den gode sags tjeneste

Natalie Portman er mod sin vilje kommet på Instagram – i den gode sags tjeneste
Foto: Joe Scarnici/Getty Images

På trods af at hun er en af Hollywoods absolutte førstedamer og Diors ansigt udadtil har Natalie Portman længe glimret med sit fravær på tværs af samtlige sociale medier. Og det er der en grund til: Hun kerer sig så uendeligt meget om sit eget privatliv, at det at oprette en Facebook- eller Instagram-profil »føles som det sidste, man har lyst til gøre«, som hun sidste år udtalte til Business Insider. Nu er hun ikke desto mindre kommet på Instagram – og det er der én altoverskyggende grund til.

De 27 profiler hun følger (foruden sin mand Benjamin Millepied og tre Dior-profiler) giver et ganske godt hint: Selena Gomez, Tracee Ellis Ross, Brie Larson, Rashida Jones, Eva Longoria, Dakota Johnson og America Ferrara er alle blandt de +300 kvinder, der har fællesunderskrevet et åbent brev fra initiativet Time’s Up, der startede året med at blæse til handling mod chikane mod kvinder på arbejdspladsen.

De første syv opslag Natalie Portman har delt, omhandler alle Time’s Up-initiativet.

#timesup Link in bio.

Et opslag delt af Natalie Portman (@nportmanofficial) den

Annonce

Portman har samlet knap 45.000 følgere i løbet af de første to døgn, ikke mindst takket være hendes mand Benjamin Millepied, der delte et link til Portmans profil, ledsaget af det billede hun bruger som profilbillede.

Natalie is now on Instagram @nportmanofficial

Et opslag delt af Benjamin Millepied (@benjaminmillepied) den

Læs også: 300 Hollywood-kvinder indleder 2018 med aktivistisk initiativ mod krænkelser på arbejdspladsen