Oscar-nomineringer på tirsdag: Syv ting, du skal lægge mærke til

På tirsdag afsløres nomineringerne ved en af de mest spændende Oscar-årgange i lange tider. Dels er feltet stadig meget åbent, dels er Hollywood dybt præget af de seneste måneders begivenheder post-Harvey Weinstein. Men hvad skal du særligt bide mærke i? Vi gør dig rustet til at afkode akademiets valg.
Oscar-nomineringer på tirsdag: Syv ting, du skal lægge mærke til
James Franco i 'The Disaster Artist'.

1. Hvor dagsordensættende bliver Metoo?

Spørgsmålet, der mere end noget andet vil optage mange i forbindelse med annonceringen af årets nomineringsfelt, er, om Akademiet – klog af skade i form af de senere års #OscarsSoWhite-fadæser – har nosset sig sammen til i år at nominere film med, af og om kvinder.

Er man optaget af, at halvdelen af jordens befolkning er kulturelt retmæssigt repræsenteret ved den måske største markering, populærkulturen har at tilbyde, bliver der formentlig rigelig anledning til at varme sig ved udsigten til, at adskillige af årets bedste film-kandidater kan siges at være kvindefilm – hvis man med den lidt tvivlsomme betegnelse mener film med kvindelige hovedkarakterer.

Faktisk er forhåndsfavoritter som ’The Shape of Water’, ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ og ’Lady Bird’ fortællermæssigt grundigt forankret af kvindelige karakterer. Andre bedste film-kandidater som ’I, Tonya’, ’The Post’, ’The Florida Project’, ’Molly’s Game’, ’Wonder Woman’ og ’The Phantom Thread’ har også kvindelige hovedroller (eller co-leads), mens kvindelige karakterer spiller afgørende biroller i ’The Big Sick’, ’Mudbound’ og ’Get Out’. Man kan altså vente sig en ret flot repræsentation af kvindelige fortællinger og problemstillinger i årets felt, og det vil helt sikkert glæde Akademiets Board of Governors – og dets nye præsident, John Bailey – at det forholder sig sådan. Men hvor udtalt tendensen vil vise sig, må vurderes, når det endelige bedste film-felt foreligger på tirsdag.

Frances McDormand i ‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’.

På instruktørsiden er der udsigt til, at Greta Gerwig (’Lady Bird’) kan blive den bare femte kvinde i historien, der opnår en nominering (Lina Wertmüller, Jane Campion, Sofia Coppola og Kathryn Bigelow er navnene på de fire forgængere). Patty Jenkins (’Wonder Woman’) og Dee Rees (’Mudbound’) har også været nævnt som mulige nominerede i sæsonens løb.

Golden Globes-komiteen nominerede fem mænd (herunder ældre notabiliteter som Steven Spielberg og Ridley Scott) frem for Gerwig eller Rees. Men det kom organisationen altså også til at modtage en del knubbede ord for (et par af dem kom fra Natalie Portmans mund, da hun skulle præsentere prisen til selve ceremonien).

Når der nu er så mange af årets film, der synes at være centreret omkring kvindefortællinger, er det vel forventeligt, at en del kvinder også gør sig gældende på manuskriptsiden? Well, Greta Gerwig står med gode chancer (for hun har også skrevet ’Lady Bird’). Emily V. Gordon har medforfatter-status på ’The Big Sick’, ligesom Liz Hannah har det på ’The Post’. Dee Rees er anført som medforfatter på filmatiseringen af ’Mudbound’.

Det virker måske ikke som en imponerende høst (og man kan i det stille undre sig over, at tre af de fire kvinder er blevet parret med en mandlig forfatter; tror producenterne ikke, at kvinder kan skrive en film selv?), men målt i forhold til Oscarhistorikken er der faktisk tale om lidt af et boost for kvindekønnet. Hvis de nævnte alle opnår en nominering, vel at mærke. Det er langt fra givet (især Liz Hannah synes sårbar i den overordentligt stærk besatte originalmanuskriptkategori).

Værd at holde øje med er også kategorien for bedste fotografering, hvor Rachel Morrison (’Mudbound’) kan blive den første kvinde nogensinde til at opnå en nominering! Morrison ligger ret lunt i svinget, eftersom hun modtog en nominering fra ASC (filmfotografernes forbund) tidligere på året. Men hun repræsenterer samtidig også et Netflix-drama og har derfor det, netop i forhold til fotografering, formodede handicap, at hendes indsats skal opleves på en laptop eller fladskærm frem for på det store lærred.

Garrett Hedlund og Jason Mitchell i ‘Mudbound’.

2. Kan Netflix bryde Oscar-barrieren med en spillefilm?

Streaming-giganten fik hul igennem til Oscar sidste år, men kun inden for dokumentarkategorierne. Ava DuVernays ’13th’ var nomineret for bedste dokumentarfilm, og kortdokumentaren ’The White Helmets’ skrev en form for Oscarhistorie, da den som den første (af formentlig mange kommende?) Netflix-produktioner vandt sin kategori.

Netflix’ første store spillefilmsatsning ’Beasts of No Nation’ opnåede ikke en eneste nominering i 2015 (selvom birollestjernen Idris Elba var tippet som et næsten sikkert kort på forhånd). Siden har spekulationerne gået på, at Netflix er handicappet i forhold til Akademiets flertal af traditionalister, der frygter Netflix’ indmarch på markedet, mere end det glæder sig over eller ser muligheder i det.

Hvorvidt den ’anklage’ har noget på sig, kan vi måske blive klogere på tirsdag, når det afsløres, hvor mange eller få nomineringer ’Mudbound’ (som Netflix erhvervede sig for 17,5 mio. dollars på sidste års Sundance filmfestival) kan hive i land.

Som nævnt har Rachel Morrison en solid chance for at opnå en nominering for sin fotografering, men filmen er også i høj grad på spil for adapteret manuskript (Dee Rees og Virgil Williams), bedste kvindelige birolle (Mary J. Blige) og bedste sang (’Mighty River’, Mary J. Blige). Umiddelbart vurderet må de fire nomineringer udgøre succeskriteriet for Netflix. Går det over forventning, er der også muligheder i de to største kategorier for film og instruktion – samt, hvis det går rigtig vildt for sig, for klipning og bedste mandlige birolle (Jason Mitchell).

Også i år er Netflix talrigt repræsenteret i dokumentarfilmfeltet, og det skulle da være mærkeligt om ikke én af selskabets fire kandidater (ud af en shortlist på 16), kan score en nominering. ’Strong Island’ synes som den mest oplagte kandidat: Det er en ganske glimrende dokumentar, der lægger sig i slipstrømmen af de ’Black Lives Matter’-tematikker, som har været udgangspunkt for adskillige stærke (og Oscarnominerede) dokumentarfilm de sidste par sæsoner.

De andre Netflix-kandidater på Akademiets shortlist er i øvrigt ’One of Us’, ’Icarus’ og ’Chasing Coral’.

James og Dave Franco i ‘The Disaster Artist’.

3. Kommer Metoo i vejen for James Franco?

Lige så vel som Metoo kan føre til et boost for kvindelige nominerede, kan det have en negativ virkning for mænd, der på den ene eller anden måde er forbundet med de talrige skandaler, der er kommet frem i lyset siden Weinsteins fald fra tinderne.

Kevin Spaceys birolle i Ridley Scotts ’All the Money in the World’ nåede end ikke startlinjen: Scott fik i en fart hyret veteranen Christopher Plummer til at træde ind i rollen som rigmanden J. Paul Getty, og på en eller anden måde kan man vel godt sige, at der kan ligge et Metoo-momentum til grund, hvis Plummer bryder ind i kategorien for bedste mandlige birolle (både Golden Globes og BAFTA er allerede gået den vej). Udover at honorere en konkret præstation hylder man jo samtidig Plummers ’redningsmission’ på vegne af en dyr filmproduktion, men naturligvis også Ridley Scotts snarrådige beslutning om at fyre Spacey på efterbestilling.

En anden pt. skandaliseret skikkelse, Dustin Hoffman, lå også til i birollefeltet (som en lettere distræt-excentrisk jødisk far i Noah Baumbachs Netflix-komediedrama ’The Meyerowitz Stories’), inden rygter om 30 år gamle sexchikaneaffærer dukkede op.

Størst interesse (og ængstelse?) samler sig dog om navnet James Franco, der indtil for få uger siden syntes så godt som sikker på en nominering for bedste mandlige hovedrolle i sin egen produktion, ’The Disaster Artist’. Franco har således både vundet en Golden Globe og en Critics’ Choice Award for bedste præstation i en komedie.

Det skal blive spændende at se, om fem kvinders anklager mod Franco får betydning for hans anden Oscarnominering som skuespiller (den første var for ’127 Hours’ for snart 10 år siden). Måske havde mange medlemmer allerede afgivet deres stemme, da skandalen for alvor blev kendt? I hvert fald kom anklagerne frem i lyset på et måske afgørende sent tidspunkt i forhold til ’stemmevinduet’.

Mon ikke The Board of Governors kigger nøje (og neglebidende) med, når det kommer til optællingen af stemmerne i kategorien ’bedste mandlige hovedrolle’ i år? Naturligvis ser man af bekvemmelighedsgrunde helst, at Franco ikke optræder i finalefeltet.

Daniel Kaluuya i ‘Get Out’.

4. Er ’Black Lives Matter’-agendaens mediebevågenhed blevet overskygget?

Det er værd at holde øje med, om antallet af sorte, eller ikke-hvide, skuespillere vil falde igen, nu hvor den mest akutte opmærksomhed er aftagende.

Denzel Washington (’Roman Israel, Esq.’) og Daniel Kaluuya (’Get Out’) er i spil for bedste mandlige hovedrolle, men feltet kan lige så godt ende med at blive helt hvidt (Oldman, Chalamet, Day-Lewis, Franco, Hanks). En del afhænger af Francos aktuelle trakasserier (jævnfør punkt 3).

På kvindesiden leder man forgæves efter en eneste ikke-hvid kandidat. Eneste tvivlsspørgsmål knytter sig nok til, hvorvidt Meryl Streep (’The Post’) skal optage sin vanlige plads i feltet, eller om hun må overgive den til enten Jessica Chastain (’Molly’s Game’) eller Judi Dench (’Victoria and Abdul’).

Ser vi på det mandlige birollefelt, er det småt med udsigterne til sorte nominerede. Idris Elba (’Molly’s Game’) og Jason Mitchell (’Mudbound’) er højest fjerne outsidere.

Det ser derfor ud til, at det er det kvindelige birollefelt, der skal sørge for, at den samlede kvotient af farvede skuespillere måske alligevel kan nærme sig tallet fra sidste år: Her er både Mary J. Blige (’Mudbound’), Octavia Spencer (’The Shape of Water’) og Hong Chau (’Downsizing’) i høj grad i spil. Dog bliver der nok maksimalt plads til to af de tre, da Laurie Metcalf (’Lady Bird’) og Allison Janney (’I, Tonya’) er bombesikre og Holly Hunter (’The Big Sick’) nok også står med særdeles gode muligheder.

Jeg vil vurdere, at Kaluuya i mandlig hovedrolle og to fra trioen Chau-Spencer-Blige i kvindelig birolle er det mest sandsynlige udkomme. Det giver i alt tre ikke-hvide skuespillere ud af 20. Fire færre end sidste år, hvor syv ikke-hvide skuespillere var nomineret.

Dermed ser det ud til, at #OscarsSoWhite har mistet noget af pusten, eller at den har måttet vige pladsen for Metoo-bevægelsens fokus på kvinder generelt. Et pauvert udkomme på nomineringsdagen for større etnisk diversitet blandt skuespillerne vil dog sikkert genantænde debatten på ny – og mon ikke mange amerikanske meningsdannere (for hvem identitetspolitik er second nature) vil mene, at tre ud af 20 er et skamfuldt tilbageskridt? Vi får se.

Ryan Gosling i ‘Blade Runner 2049’

5. Hvordan har genrefilmen det i Oscarregi?

Den gængse sandhed om Oscar er, at Akademiet ikke er til sci-fi, gys og komedier, og den påstand er naturligvis ikke hevet ud af den blå luft. Men der er tegn på tøbrud i forhold til inkluderingen af såkaldte genrefilm i Oscarregi – også i den siden 2009 udvidede bedste film-kategori.

For to år siden var vi vidne til lidt af et triumftog for ’Mad Max: Fury Road’, der snuppede seks Oscars og også opnåede de helt tunge nomineringer for film og instruktør. Denis Villeneuves ’Arrival’ fortsatte de fine takter på vegne af sci-fi-genren med sine otte nomineringer sidste år og en enkelt pris.

’Wonder Woman’ blev i starten af januar begavet ved at blive inkluderet blandt PGA’s (filmproducenternes forbund) bud på årets 11 (på grund af stemmelighed) bedste film. Det betyder traditionelt, at en film står med gode chancer for at komme i betragtning til bedste film-kategorien ved Oscaruddelingen. Dog hælder Akademiet typisk til mindre genrespecifikke og mindre blockbuster-agtige titler end filmproducenterne, der jo nok holder lidt mere øje med bundlinjen (PGA inkluderede for eksempel ’Deadpool’ sidste år). ’Wonder Woman’ er begunstiget i kraft af sin supersolide indtjening ude i biograferne samt naturligvis det faktum, at den både er instrueret af en kvinde (Patty Jenkins) og har en kvinde i hovedrollen (Gal Gadot).

’Blade Runner 2049’ har nok længere vej til en bedste film-nominering (den missede cuttet hos PGA), men Denis Villeneuve opnåede en BAFTA-nominering for sin instruktion, og filmen kan i det hele taget se frem til en del tekniske nomineringer (den har måske tilmed vinderchancer i kategorier som fotografering, production design, visuelle effekter samt lydkategorierne).

Romantiske komedier står (særligt i nyere tid) med endnu dårligere muligheder for Oscaranerkendelse end mere hårdføre blockbuster-titler som ovennævnte. Derfor er det værd at holde øje med, om ’The Big Sick’ kan gøre sig i de store kategorier.

Kumail Nanjiani og Zoe Kazan i ‘The Big Sick’.

Holly Hunter står med gode kort på hånden for bedste kvindelige birolle, filmens manuskript ligger også lunt i svinget, og så er det helt store spørgsmål, om filmen kan trænge sig ind i bedste film-kategorien. Meget afhænger af, om der bliver seks, syv, otte, ni eller ti nominerede (hvilket afhænger af, hvor mange film der presser sig op over de påkrævede fem procent førstepladser af det samlede antal afgivne stemmer). Umiddelbart ser det lyst ud for ’The Big Sick’, der både var med på PGA’s liste og opnåede en SAG-ensemble-nominering (skuespillerforbundets pendant til bedste film).

’The Disaster Artist’ står ligeledes med gode kort på hånden for sit manuskript og James Franco for bedste mandlige hovedrolle (dog med det forbehold, vi var inde på under punkt 3).

De to genrefilm, der umiddelbart står med de allerbedste chancer, er Jordan Peeles ’Get Out’ og Guillermo del Toros ’The Shape of Water’. Førstnævnte har både indtjeningsmæssigt og i forhold til at sætte en kulturel dagsorden i løbet af 2017 fanget mange ellers erfarne iagttagere på det forkerte ben. I positiv forstand, vel at mærke. ’Get Out’ er så godt som selvskreven i bedste film-kategorien, men er også i allerhøjeste grad i spil i kategorier som instruktør og bedste mandlige hovedrolle (Daniel Kaluuya) og er en af favoritterne i kategorien for originalmanuskript.

Hvorvidt ’Get Out’ (der både indeholder elementer af politisk satire, gys og komedie) så overhovedet kan betegnes som en genrefilm i klassisk forstand, er et mere åbent spørgsmål. Den er måske i virkeligheden mere genreblandet end genrebundet!

Det samme kan man for så vidt sige om ’The Shape of Water’, der blander godt og grundigt fra alle tænkelige genrehylder. Filmen står med gode kort på hånden i forhold til at blive nomineringstopscorer på tirsdag – formentlig med et tocifret antal.

Saoirse Ronan i ‘Lady Bird’.

6. Det samlede antal nomineringer hos favoritfilmene

Oscarakademiet består af en række grupperinger, der er knyttet til de brancher, der udgør filmfaget, lige fra de meget synlige og eksponerede – instruktører og skuespillere (sidstnævnte er Akademiets største enkeltgruppering) – til udøvere inden for mindre eksponerede, men bestemt prestigemættede fag (klippere, fotografer, komponister og forfattere), og endelig ’håndværkerne’, repræsentanterne for det tekniske detailarbejde på en filmproduktion, der næppe kan forvente verdensberømmelse, selv hvis de skulle gå hen og vinde en Oscar for deres arbejde: make-up-artister, lydmiksere og den slags.

Bred anerkendelse på tværs af Akademiets sammensatte profil kan sige noget om, i hvor høj grad en film står stærkt eller ej. Hvis en film for eksempel kun modtager skuespillernomineringer i tilgift til en bedste film-nominering, vil den få meget svært ved at hente stemmer i netop ’bedste film’-kategorien blandt repræsentanterne for ’below the line’-segmentet, det vil sige medlemmer med baggrund i et teknisk håndværk.

Man skal dog være forsigtig med at lægge for meget vægt på det samlede antal nomineringer i forbindelse med at udpege en favorit til bedste film-kategorien, jævnfør de to seneste årgange hvor henholdsvis ’Spotlight’ og ’Moonlight’, der vandt Oscaren for bedste film på baggrund af henholdsvis seks og otte nomineringer i alt. Indiefilm er traditionelt ikke teknisk avancerede i en grad, så de kan gøre sig gældende i de såkaldte ’below the line’-kategorier, hvor de derfor ikke vil hente nær så mange nomineringer som konkurrenter med større budgetter.

Fire film står aktuelt med omtrent lige gode chancer for at hjemtage årets bedste film-Oscar: ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’, ’Lady Bird’, ’The Shape of Water’ og ’Get Out’. I dét kuld vil det være sensationelt, om ikke ’The Shape of Water’ løber med klart den største nomineringshøst den 23.

Det synes ikke urealistisk, at del Toros koldkrigs-fantasy kan opnå helt op til 12 nomineringer (det afhænger blandt andet af birolleskuespillerne Richard Jenkins og Octavia Spencer, der begge er lige på vippen i deres respektive kategorier). Men selvom noget af charmen ved ’The Shape of Water’ er dens sammensathed i forhold til genre (det gør den samtidig til en ’vanskelig fisk’ i markedsføringsøjemed), så er den en mere lækker fornøjelse, hvor hele håndværkspaletten kommer tydeligt i brug. Det vil Akademiet med næsten statsgaranti belønne.

Pointen er så bare, at selvom ’The Shape of Water’ vil løbe med en del overskrifter – og vinde noget momentum i kraft af den positive historie ved at føre an i antallet af nomineringer – så gør det alene altså langt fra filmen til frontrunner i det større Oscarbillede. Her bør man i stedet skele til, hvad udfaldet bliver i forbindelse med de store branchepriser i løbet af januar og februar – ikke mindst PGA (20. januar), SAG (21. januar) og DGA (3. februar) – og, hvis løbet er meget tæt, BAFTA (18. februar) – før en egentlig favorit materialiserer sig.

Christopher Nolans intense krigsfilm ‘Dunkirk’.

7. Hold øje med kategorien for bedste klipning

Kategorien for bedste klipning er lidt af en nøglekategori i forbindelse med at bestemme, hvilke film der reelt har en chance for at vinde Oscaren for bedste film. Derfor er der som altid god grund til at opholde sig ved klipnings-kategorien, når nomineringerne offentliggøres.

Skal mindre ’lækre’ (altså mindre dyre) film som ’Lady Bird’, ’Get Out’ og ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ gøre sig håb om at true de dyrere produktioner såsom ’Dunkirk’ og især ’The Shape of Water’, skal de med her.

Især for førstnævnte, der ikke først og fremmest brillerer ved sit tekniske håndelag (men snarere ved manuskript og skuespil), kan det vise sig vanskeligt at klare skærene.

Nu er klipningskategorien ikke udelukkende en kategori for de mest iøjnefaldende præstationer (selvom ’The Bourne Ultimatum’ i sin tid vandt netop denne Oscar for sin mildest talt hektiske omgang med billedsiden uden samtidig at komme i betragtning i kategorien for bedste film), det er også en kategori, der meget naturligt afspejler, hvilke film der simpelthen er mest populære i den pågældende sæson.

For nok er klipperne stolte af deres profession (det er jo klippernes egen gruppering, der udpeger de fem nominerede, som resten af medlemsskaren kan stemme på i anden runde), men det forhold er ikke ensbetydende med, at mange af dem ikke simpelthen ’bare’ peger på den film, de bedst kan lide (frem for den, de synes er mest imponerende klippet)!

Under alle omstændigheder: Misser enten ’Three Billboards’ eller ’Lady Bird’ en nominering her, så kan du med 95 procent sikkerhed stryge den/dem fra den potentielle vinderliste i bedste film-kategorien.

Læs også: Vores forudsigelser: De bliver Oscar-nomineret tirsdag

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af