»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

Oscar-vinder Mo’Nique kræver Netflix-boykot på grund af lønforskel

Oscar-vinder Mo’Nique kræver Netflix-boykot på grund af lønforskel
Mo'Nique i 2011.
Foto: Kevin Winter/Getty Images

Netflix har gennem længere tid investeret stort i standup-shows fra stjerner som Aziz Ansari, Chris Rock, Amy Schumer og Dave Chappelle. En anden, som har fået et tilbud fra streaming-giganten, var komiker og skuespiller Mo’Nique. Hun var dog bestemt ikke tilfreds med det foreslåede honorar.

Gennem en video på sin Instagram-profil opfordrer hun nu til at boykotte Netflix, idet hun mener, at de fastlægger løn efter køn og hudfarve. I videoen siger hun blandt andet:

»Jeg blev tilbudt 500.000 dollars sidste uge for at lave en comedy special, mens Amy Schumer blev tilbudt 11 millioner dollars – Chris Rock og Dave Chappelle 20 million dollars«. Hun fortæller desuden, at Schumer fik forhandlet sin aftale op på 13 millioner dollars, men samtidig skulle have sagt: »Jeg burde ikke få det samme som mændene. De er legender«.

Da Mo’Nique, som vandt en Oscar for sin birolle i ‘Precious’ i 2010, spurgte ind til den store løndifference, svarede Netflix: »Vi tror på, at det svarer til, hvad Mo’Nique vil indtjene«. Samtidig fastslog de, at de ikke går efter komikernes cv, men at Amy Schumers løn var påvirket af, at hun lige havde optrådt to gange for et udsolgt Madison Square Garden og var filmaktuel.

Se Mo’Niques Instagram-udtalelse her:

“Low Ball” OFFERS TO WANDA SYKES & MO’NIQUE FROM NETFLIX. MAKE IT MAKE SENSE. Luv y’all.

Et opslag delt af Mo’nique (@therealmoworldwide) den

Læs også: David Lettermans nye Netflix-show udstiller et vist MeToo-relateret hykleri