Will Smiths nye projekt er bizart, men fascinerende: Han vil være YouTube-stjerne

Will Smiths nye projekt er bizart, men fascinerende: Han vil være YouTube-stjerne
Will Smith til premieren på 'Bright'.
Foto: Frazer Harrison/Getty Images

Det er forvirrende tider at være til i: Drømmen for en Hollywood-stjerne i dag er åbenbart at blive YouTube-stjerne. I hvert fald hvis man skal lægge noget som helst i Will Smiths seneste karriere-move. Han har for et par uger siden startet en YouTube-kanal – og ikke bare en hvilken som helst YouTube-kanal, men en meget YouTube’sk YouTube-kanal, hvor han på bedste Casey Neistat eller Logan Paul-vis laver temmeligt lange vlogs fra livet som Smith-patriark og skuespiller.

Egentlig er det ikke et overraskende træk. The Rock har eksempelvis allerede en ret populær YouTube-kanal, der følger videotjenestens ret strenge kodeks for fængende thumbnails, clickbaitede caps lock-overskrifter og svømmer i challenges. Der er penge og publikum i at lave gennemarbejdet YouTube-indhold, men der er lidt ‘hello, fellow kids’-følelse over det, når 49-årige Will Smith teamer op med YouTube-stjerner som Lilly Singh og agerer komiker på kommando. I særdeleshed når det så tydeligt er et promoveringsværktøj for hans nye film ‘Bright’. Når det så er sagt, så ligner Will Smith en gut, der har det sjovt alle vegne.

Cirka samtidig med YouTube-kanalen er Smith hoppet ombord på Instagram-skibet, hvor han krydsposter noget af YouTube-indholdet og generelt er lidt mere umiddelbar.

You don’t know what you started @gauravkaps

Et opslag delt af Will Smith (@willsmith) den

Læs også: Carpool Karaoke: Will Smith fyrer op for ‘Gettin’ Jiggy Wit It’ og en masse »AW HELL NAW!«