Det skal du streame i februar: Ambitiøs sci-fi på Netflix, dansk satsning på Viaplay, ’True Blood’-skabers comeback på HBO

Få det hurtige overblik over de mest spændende tilføjelser til de danske streamingtjenester i februar.
Det skal du streame i februar: Ambitiøs sci-fi på Netflix, dansk satsning på Viaplay, ’True Blood’-skabers comeback på HBO
Alan Balls HBO-serie 'Here and Now'.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. ’Here and Now’

Skaberen af ’Six Feet Under’ og ’True Blood’ Alan Ball er tilbage på HBO med serien ’Here and Now’ med blandt andre Holly Hunter og Tim Robbins i hovedrollerne. I stil med ’Transparent’ udfordrer serien den klassiske, hvide kernefamilieopfattelse med humor og bid.

Vi møder en multietnisk familie, som har tre adoptivbørn fra henholdsvis Somalia, Vietnam og Colombia samt en biologisk datter. Da et af børnene begynder at få kontakt med angiveligt metafysiske kræfter, udfordrer det familiens sammenhold.

Spørgsmålet er, hvordan den skæve, men realistiske familieskildring a la mesterværker ’Six Feet Under’ går hånd i hånd med den overnaturlige dimension, der dominerede ’True Blood’.

Premiere 12. februar på HBO Nordic.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. ’Altered Carbon’

Laeta Kalogridis, der tidligere har produceret blandt andet ’Avatar’, ’Shutter Island’ og ’Terminator Genisys’, står bag Netflix’ kommende sci-fi-serie, hvis visuelle stil bringer mindelser om ’Blade Runner’ og sidste års ’Ghost in the Shell’.

Vi befinder os i en fremtid, hvor den menneskelige bevidsthed er digitaliseret og lagres i vores rygsøjler. På den måde kan man leve videre i en ny krop, skulle den nuværende sygne hen. Hovedpersonen Takeshi Kovacs’ bevidsthed downloades, mod hans vilje, fra et off-world-fængsel til en ny krop. Det er sket på opfordring af aristokraten Laurens Bancroft, som vil have Kovacs til at opklare, hvem der slog ham ihjel, inden han endte i sin nuværende krop.

Kovacs spilles af svenske Joel Kinnamon, som spillede hovedpersonen i ’Snabba cash’. Efterfølgende har han medvirket i flere store produktioner som ’Suicide Squad’, ’House of Cards’ og ’Run All Night’. Det bliver spændende igen at se ham i en hovedrolle.

Premiere 2. februar på Netflix.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. ’Mute’

Duncan Jones slog markant igennem med den lille sci-fi-perle ’Moon’, som han skrev og instruerede, og som havde Oscar-aktuelle Sam Rockwell i hovedrollen. Siden har han dog undergået forventningerne med ’Source Code’ og den tvivlsomme, CGI-indsvøbte ’Warcraft: The Beginning’.

Forhåbentligt får han karrieren på ret kurs med sit nye ambitiøse projekt. Denne gang har Netflix erhvervet sig rettighederne til den engelske instruktørs sci-fi-thriller ’Mute’, som han har kaldt en spirituel efterfølger til ’Moon’. Filmen er sat i et futuristisk Berlin, hvor en stum bartender forsøger at finde sin kæreste, der på mystisk vis er forsvundet. Han spilles af Alexander Skarsgaard, som får selskab af blandt andre Paul Rudd og Justin Theroux.

Det bliver spændende at se, om Jones kan finde tilbage til noget af det nærvær, som gjorde ’Moon’ så fantastisk, eller om filmen henfalder til de karikerede og teatralske fortælleformer fra ’Warcraft’-filmen.

Premiere 23. februar på Netflix.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. ’Advokaten’

Viaplay begyndte så småt at hoppe med på originalserie-vognen med sidste års ’Alex’, ’Hassel’ og ’Veni Vidi Vici’. Næste i rækken er den dansk-svenske dramaserie ’Advokaten’, som blandt andet har Thomas Bo Larsen, Nicolaj Kopernikus, Sarah Hjort Ditlevsen, Johannes Lassen, Bjarne Henriksen og Ellen Hillingsø på rollelisten.

Karim spiller den succesrige forsvarsadvokat Frank Nordling, som en dag finder ud af, at hans forældres død for år tilbage slet ikke var en ulykke, men et overlagt dobbeltmord begået af narkobaronen Thomas Waldman, spillet af Thomas Bo Larsen. Nordling beslutter sig for at infiltrere den københavnske underverden for at hævne sig på sine forældres morder.

Idéen kommer fra Hans Rosenfeldt, manden bag ’Broen’.

Premiere 28. februar på Viaplay.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. ’Last Week Tonight with John Oliver’ – femte sæson

Det populære ugentlige talkshow ’Last Week Tonight with John Oliver’ vender endelig tilbage med sin femte sæson. Vi glæder os til igen at se John Oliver spidde de amerikanske mediers inkompetence og hykleri på både underholdende og tankevækkende vis. I sæsonens officielle trailer påpeger han ’breaking news’-begrebets inflation og mediernes uafbrudte strøm af indholdsløs clickbait-journalistik, så alt er – heldigvis – ved det gamle.

Premiere 20. februar på HBO Nordic.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. ’Ash vs. Evil Dead’ – tredje sæson

Bruce Campbell vender tilbage i tredje sæson af Sam Raimis serielle fortsættelse til de sorthumoristiske og blodsplattende ’Evil Dead’-kultfilm. Denne gang finder Ash ud af, at han har en datter, som han skal forsøge at lære at kende. Derudover har både Campbell og Raimi lovet, at vi får mere at vide om Ash’ baggrund, ligesom det hintes, at han i tredje sæson i højere grad vil agere helt, der er forudbestemt til at redde verden.

Premiere 26. februar på C More.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. ’Beach Rats’

Eliza Hittmans indie-coming-of-age ’Beach Rats’ blev vist på sidste års CPH PIX, hvor vi gav den fire stjerner og blandt andet hyldede de »svimlende smukke billeder«. I hovedrollen ses talentfulde Harris Dickinson, som også er at finde i den kommende Danny Boyle-instruerede ’Trust’.

Nu udkommer ’Beach Rats’ så også til laptoppen og fladskærmen via den nye danske streamingtjeneste for arthousefilm, FilmLounge,, så man derhjemme kan nyde den lille indieperle, om en ung mand, der slås med egen seksualitet og selvopfattelse.

Premiere 15. februar hos FilmLounge

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. ’Everything Sucks!’

Den Netflix-producerede ’Everything Sucks!’ finder sted på en highschool i 1990’ernes Oregon, hvor filmklubben og dramaklubben slår sig sammen for at lave en film. Serien er skabt af indie-manuskriptforfatterne Ben York Jones og Michael Mohan. Indtil videre har vi kun set en kort teasertrailer, der dog lover en farverig, nostalgisk og hormonbefængt coming-of-age-fortælling.

Premiere 16. februar på Netflix.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. ’Seeing Allred’

Netflix profilerer sig stærkere og stærkere på området for kompetente, egenproducerede dokumentarer, hvilket i år blev understreget af Oscar-nomineringer til ’Strong Island’ og ’Icarus’. Og med #MeToo- og Time’s Up-bølgernes forekomst må man samtidig sige, at Roberta Grossman og Sophie Sartains ’Seeing Allred’ udkommer på et perfekt tidspunkt.

Filmen følger advokat og aktivist Gloria Allreds 40 år lange karriere, hvor hun har kæmpet de undertryktes sag. Specielt kampen for kvinders rettigheder har været på hendes dagsorden gennem årtier, hvor hun har påtaget sig de mest højprofilerede og kontroversielle sager.

Premiere 9. februar på Netflix.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. ’The Tick’ – anden halvdel af første sæson

Mod slutningen af februar kommer anden halvdel af komedieserien ’The Tick’ til Amazon Prime. Ben Edlund, som blandt andet har produceret og skrevet afsnit af ’Gotham’, ’Supernatural’ og ’Firefly’, står igen i spidsen for superhelteserien, som følger revisoren Arthur og den blå, bille-lignende superhelt The Tick i deres kamp mod The Terror, som styrer byen.

Premiere 23. februar på Amazon Prime

Læs også: Den første trailer til Netflix’ danske storserie ’The Rain’ er landet

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af