Endnu en ’Making a Murderer’-opfølger annonceret – ’Convicting a Murderer’ genoptager Steven Avery-sagen

Endnu en ’Making a Murderer’-opfølger annonceret – ’Convicting a Murderer’ genoptager Steven Avery-sagen
Steven Avery i 'Making a Murderer'.

For to år siden afslørede Netflix, at anden sæson af den populære true crime-serie ’Making a Murderer’ var sat i produktion med første sæsons instruktører Laura Ricciardi og Moira Demos i front. De to kvinder udtalte blandt andet, at historien om morddømte Steven Avery og nevøen Brendan Dassey bestemt ikke var slut endnu.

Mens sæson 2 er under udarbejdelse, annonceres nu endnu en ’Making a Murderer’-opfølger. Shawn Rech skal instruere den otte afsnit lange serie ’Convicting a Murderer’, som ligeledes dykker ned i retssagen, som blev ført mod Avery for mordet på Teresa Halbach i 2005, og som han stadig er fængslet for. Ifølge Rech giver den nye serie et mere nuanceret syn på forløbet:

»Da ’Making a Murderer’ blev produceret, kunne eller ville mange fra retshåndhævelsens side ikke deltage i serien, hvilket resulterede i en ensididg analyse af sagen«, udtaler han til Deadline.

»Denne dokumentarserie vil undersøge sagen og beskyldningerne om politiets ulovligheder fra et bredere perspektiv. Den vil også beskrive de traumatiske konsekvenser af at være fundet skyldig og svinet til i offentlighedens retssal«.

Shawn Rech er ikke ny i true crime-genren. Tidligere producerede han ’A Murder in the Park’, som fik den uskyldigt morddømte Alstory Simon frikendt ved at præsentere nyt bevismateriale i sagen.

Læs også: Nyt bevismateriale i sagen om Steven Avery fra ’Making a Murderer’ peger på hans uskyld