Filmrollerne fik Connie Nielsen til at opdage, at Danmark kunne være andet end smerte

Filmrollerne fik Connie Nielsen til at opdage, at Danmark kunne være andet end smerte
Connie Nielsen i 'Liberty'.
Foto: Aske Alexander Foss
Den eksildanske stjerne Connie Nielsen vender hjem for at spille en af de store roller i DR’s nye søndagsserie ‘Liberty’, baseret på Jakob Ejersbos ikoniske roman. Og selvom optagelserne var noget mere spartanske, end hun er vant til fra Hollywood, kan hun nu spille på dansk uden at være så rædselsslagen, som hun var, da hun gjorde det første gang.

Som 18-årig forlod Connie Nielsen sine mormonske forældre i Elling og rejste til Paris med en drøm om at blive professionel skuespiller. Senere endte hun i USA, hvor det helt store gennembrud kom, da hun i 2000 spillede over for Russell Crowe og Joaquin Phoenix i ’Gladiator’.

Selvom hun sidenhen har været en fast bestanddel af Hollywood, senest i rollen som amazonernes dronning Hippolyta i ’Wonder Woman’ og ’Justice League’, er hun med jævne mellemrum vendt hjem. Som nu, hvor hun spiller en bærende rolle i DR’s nye store søndagsserie ’Liberty’.

Det er efterhånden 14 år siden, hun første gang spillede skuespil på dansk i Susanne Biers ’Brødre’, og dengang var det noget helt andet end i dag. Hun gik til opgaven med bange anelser.

»Jeg var virkelig rædselsslagen, og jeg vidste ikke, om jeg ville føle det på samme måde, om jeg ville være for bevidst om, at jeg snakkede dansk. Jeg var ikke sikker, og jeg havde dengang stadig nogle reservationer omkring mit danske ophav, for jeg var jo nærmest flygtet af sted, da jeg var 18, og kunne ikke komme langt nok væk hurtigt nok«, fortæller hun, da vi møder hende på Rungstedlund i anledning af serieadaptionen af Jakob Ejersbos roman.

Connie Nielsen over for Sofie Gråbøl i ‘Liberty’.

»Så selvfølgelig var der spørgsmål som: ’Vil jeg nu gerne være her? Er der for meget smerte forbundet med det? Bliver det smertefuldt? Bliver jeg ked af det?’ Men så opdagede jeg, at nej, det gjorde jeg faktisk ikke. Tværtimod var det befriende og skønt. Jeg følte mig hjemme, og jeg følte mig glad for at være her. Jeg følte, at jeg kunne skabe en ny oplevelse af Danmark, som var positiv og opbyggende«.

Expat-ignorance

Den gode oplevelse med skuespil på dansk gav Connie Nielsen mod på mere, og da hun blev tilbudt en rolle i ’Liberty’, kunne hun ikke sige nej. Hendes agenter var ikke vilde med at skulle omorganisere hendes amerikanske projekter for at gøre plads til ’Liberty’-optagelserne i Sydafrika, men Nielsen havde bestemt sig for, at hun ville være med.

»Jeg har altid været fan af Ejersbo og altid undret mig lidt over, hvorfor der ikke var nogen, der havde prøvet at lave en film. Men på den anden side havde jeg også tænkt over, at det var næsten umuligt at lave det. Det virker meget internt, den måde Ejersbos karakterer ser verden på«, siger hun og roser manuskriptforfatter Asger Leth for sit arbejde på serien:

»Det var virkelig en svær ting at bringe ind i en filmisk fortælling, og jeg tager hatten af for Asger, at han har fundet en nøgle til at åbne de her karakterer, så vi kunne se dem på en meget klar måde«.

I ’Liberty’ spiller Connie Nielsen Katrina Larsson, der lever en luksuriøs expat-tilværelse i Tanzania sammen med sin mand Jonas. Hun ser gennem fingre med, at Jonas regelmæssigt putter svenske bistandspenge i egen lomme i stedet for at investere dem i bedre arbejdsforhold på sit lokale savværk. Parret kæmper samtidig en intern magtkamp, der vækker mindelser om Claire og Frank Underwood fra ’House of Cards’.

»Hun er jo en fantastisk karakter«, siger Nielsen om sin rolle. »For en skuespiller er det mana at få lov til at spille et par som Katrina og Jonas, som er meget outrerede og ekstravagante, både indadtil og udadtil«.

»Og så følte jeg, det var vigtigt at udpege noget af den arrogance, som lå til baggrund for meget af den opførsel, som expats har haft – ikke kun fra Skandinavien, men fra rundt omkring i verden – når de er taget til udlandet for at hjælpe. Det er vigtigt at udpege alt det, vi kom fra. Selvfølgelig er situationen meget anderledes nu, og folk i ulandshjælpen har virkelig fået øjnene op for, hvordan vi skal hjælpe«, fortæller hun.

‘Liberty’s bærende roller udgøres af Carsten Bjørnlund, Sofie Gråbøl, Charlie Karumi, Anton Hjejle, Magnus Krepper og Connie Nielsen. (Foto: Agnete Schlichtkrull)

»I gamle dage bragte man gudhjælpemig mælk og mejerier og mejetærskere til steder, hvor der for eksempel ikke var elektricitet – hvor der ikke var nogen kapacitet til at bruge det. Man bringer stadig den dag i dag folks gamle tøj ned til Afrika og slår den lokale tekstilproduktion i stykker. Der er en hel masse måder, hvorpå man gerne vil hjælpe, men det skal komme fra et informeret sted, når man hjælper. Og man skal også komme fra et sted af respekt, tror jeg«.

Annonce

De danske forhold

Hvordan er det at være på en dansk produktion sammenlignet med Hollywood?
»Det er jo lidt sjovt for mig at komme fra de der kæmpe movie star trailers til at stå sammen med Carsten (Bjørnlund, red.) og Sofie (Gråbøl, red.) i vores undertøj i en beskidt stue et eller andet sted og forsøge at holde varmen. Det er da helt sikkert ikke særlig luksuriøst. Men på den anden side har vi også moret os oprigtigt, og man fokuserer virkelig på arbejdet. Det er det, vi er der for at lave«.

Er danske skuespillere anderledes at spille over for end de internationale?
»Der er en måde at spille skuespil på i Skandinavien, som er meget realistisk. Hvor man er vant til et frit og flydende kamera, som også gør os friere, når vi spiller de her scener. Det gør det en lille smule mere elektrisk, når vi laver scenen. Det er mere interessant, når du tror på, at den anden faktisk står og taler til dig. Men så er det også bare nogle rigtig, rigtig, rigtig gode skuespillere, og det er jo altid skønt at arbejde med«.

Du har taget del i MeToo-bevægelsen ved at fortælle om dine oplevelser med Harvey Weinstein. Hvordan synes du, at hele diskussionen har udviklet sig, siden den startede?
»Jeg tror, at det startede et sted, hvor det var umuligt at få Bill Cosby dømt, på trods af at du på daværende tidspunkt havde 45 vidner. Hvad skal der til, før vi siger, at kvinders kroppe har lige så meget ret til privacy og til samtykke som en mands? Hvad skal der til, før vi anerkender, at der ikke er nogen, der står frem og falskt anklager nogen for noget?

Jeg tror ikke, at folk virkelig forstod, hvor stort problemet er. Det er ikke, fordi det ikke var der. Det er, fordi vi ikke snakkede om det. Og årsagen er, at dem, der har magten, bestemmer, hvad vi snakker om. Jeg tror, at MeToo var et brøl fra bunden, som kom op og sagde: ’No more! Stop! Vi vil ikke være med til det her længere. Vores kroppe og vores samtykke er vigtigt«.

Læs også: Asger Leth er manden bag DR’s ‘Liberty’: »Den klub kender jeg – jeg har været der«