Første trailer til Netflix-serien ‘Everything Sucks!’ går all-out på 90’er-nostalgi

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Er du en af dem, der mærker nostalgien banke i blodet når du hører lyden af et gammeldags dial-up-modems summen, eller ønsker du, at du selv havde oplevet tiden med VHS-bånd, Alanis Morissette-melankoli og flannelskjorter, kan du godt glæde dig til i næste uge.

Her genoplives de uskyldige 90’ere nemlig i Netflix’ ungdomsserie ’Everything Sucks!’, hvis 10 afsnit får premiere fredag den 16. februar.

Serien følger en flok utilpassede highschool-elever i den satirisk betitlede soveby Boring i Oregon i 1996, der forelsker sig og knytter nye venskaber, da skolens drama og medieklub går sammen om et fælles, kedsomhedsbekæmpende videoprojekt.

I hovedrollerne ses Peyton Kennedy som pigen Kate og Jahi Winston som hendes unge bejler Luke, mens Patch Darragh (’The Path’) spiller Kates rektorfar. ’Everything Sucks!’ er skabt af indie-manysforfatterne Ben York Jones (der også selv spiller med i serien) og Michael Mohan.

Læs også: Det skal du streame i februar

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af