Jordan Peele droppede skuespillet på grund af ’The Emoji Movie’ – blev tilbudt at spille lort

Jordan Peele droppede skuespillet på grund af ’The Emoji Movie’ – blev tilbudt at spille lort
Jordan Peele til Screen Actors Guild Awards i år. (Foto: Emma McIntyre/Getty Images)

Jordan Peele havde sidste år kæmpe succes med sin satiriske genrehybrid ’Get Out’, og det kulminerede sidste måned med fire Oscar-nomineringer. Filmen var Peeles instruktørdebut, og i sidste måned fortalte han, at han har besluttet sig for helt at stoppe skuespilkarrieren.

Til lørdagens Directors Guild of America Awards vandt han prisen for bedste instruktionsdebutant, og i den forbindelse forklarede han, at ’The Emoji Movie’ er den primære grund til, at han er gået på pension som skuespiller:

»’The Emoji Movie’ hjalp mig faktisk til at droppe skuespillet. Jeg blev tilbudt rollen som Pølle (Poop i originalversionen, red.)«, fortalte han fra scenen og forsikrede publikum: »Det er sandt. Jeg ville ikke opdigte det her«.

Da agenten ringede og fortalt ham om rollen, var Peeles første reaktion: »That’s fucked up«, men han sagde bagefter, at han ville sove på det. Dagen efter fik han at vide, at de allerede havde givet rollen til Sir Patrick Stewart, hvortil Peele svarede: »Fuck this«.

Jordan Peeles næste filmprojekt er thrilleren ’Black Klansman’, som han arbejder på sammen med Spike Lee.

Læs også: ’Get Out’s oprindelige slutning var mere dyster – var den også bedre?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af