Natalie Portman er en overbevisende Eleven i ‘SNL’s ‘Stranger Things’-parodi

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Natalie Portman har på det seneste været allestedsnærværende i filmbranchens ligestillingskamp som en af repræsentanterne for Time’s Up-bevægelsen. I weekendens ’Saturday Night Live’ viste hun dog en mindre alvorlig side af sig selv.

Her spiller hun Eleven fra ’Stranger Things’, og hun rammer Millie Bobby Browns karakteristiske, forvirrede ansigtsudtryk og tøvende stemmeføring perfekt. Sketchen refererer til Elevens møde med danske Linnea Berthelsens karakter Kali, der også har overnaturlige kræfter.

I denne parodiske udgave møder hun og en hormonfyldt Mike en perlerække af personer, der besidder mere eller mindre ubrugelige evner, som altid har en betragtelig ulempe. For eksempel kan Fourteen sætte ild til ting, men hver gang brækker han sig en smule i sin mund.

I samme program bidrog Portman også med en energisk, Cardi B-inspireret rap, der blandt andet gør grin med trilogien af ’Star Wars’-prequels og gæstes af Andy Samberg. Se den her:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: Natalie Portman taler ud om at blive objektiviseret som 13-årig: »Første fanbrev var en voldtægtsfantasi«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af