Ny ‘Cloverfield’-film overrasker alt og alle – kan nu ses på Netflix

Gugu Mbatha-Raw i 'The Cloverfield Particle'

Folkene bag ‘Cloverfield’-franchisen formår at tage røven på publikum. Efter J.J. Abrams’ overraskende found footage-hit fra 2008 om rumvæseners indtog i New York fulgte ’10 Cloverfield Lane’, en film, ingen vidste var en opfølger i franchisen før usædvanligt tæt på premieren – en markedsføringsfremgang, som var lige det, Hollywood havde brug for.

Til gengæld har alle vidst, at en tredje film i serien var på vej under (arbejds)titlen ‘God Particle’. Men søreme om de ikke har gjort det igen – for først landede traileren ved nattens Super Bowl, og allerede nu kan hele filmen såmænd ses på Netflix!

Filmen hedder nu ‘The Cloverfield Paradox’ og foregår i en nær fremtid, hvor Jorden er ramt af en energikrise. Historien følger en gruppe astronauter, der skal teste en partikelaccelerator i rummet, som forhåbentligt kan afværge krisen – samtidig med at mange frygter, at opfindelsen kan åbne en portal til andre dimensioner.

Om det er fra disse andre dimensioner, ‘Cloverfield’-seriens rumvæsener kommer ind i billedet, ved vi endnu ikke, men traileren, som kan ses nedenfor, mere end antyder, at det er origin-historien vi nu får serveret. I hvert fald må man sige, at den nye film i rækken arbejder på en større skala end det super intense kammerspil, der var kernen i ’10 Cloverfield Lane’.

Filmen instrueres af debutanten Julius Onah, mens Gugu Mbatha-Raw, Daniel Brühl, Elizabeth Debicki og Chris O’Dowd pryder rollelisten.

Den lille trailer til ‘The Cloverfield Paradox’ kan ses her:

Mest læste

Youtube fjerner chokerende teaser for horrorfilmen ’The Nun’
Hollywoods evige førstebolleveninde Mila Kunis fortjener en femårsplan a la Witherspoon
Første hårrejsende trailer til det danske gangsterdrama ’Holiday’ med Victoria Carmen Sonne
Kanye og Kid Cudi annoncerer deres første koncert som Kids See Ghosts
Mark Wahlberg afslog Martin Scorsese igen og igen på 'The Departed'

Seneste nyt

Du bruger ikke nær så meget af dit tøj, som du tror
Premiere: Kill J varmer op til debutalbum med den politiske 'Strange Fruits of the Sea’
Kanye West bliver snigmyrdet i ny video af DJ Muggs og MF Doom – se 'Assassination Day'
Wes Andersons nye film er en musical i efterkrigstidens Frankrig
Mary Elizabeth Winstead er selvdestruktiv standup-komiker i første trailer til ’All About Nina’
Nyt Ziploc-samarbejde sætter nye standarder for DIY-stilen
Driveby-skyderi skaber kaos til 6ix9ine og 50 Cents musikvideo-shoot
Nikolaj Coster-Waldau om ’Game of Thrones’-finalen: »Alle brikkerne falder på plads«
Carpool Karaoke: Ariana Grande synger Céline Dion og henter kaffe på ryggen af James Corden
Cardi B vender tilbage til scenen efter fødsel – optræder til VMA på mandag