’Roman J. Israel, Esq.’: Magtdemonstration fra Oscar-nomineret Denzel Washington
Denzel Washingtons nye film har en besynderligt titel. Roman J. Israel Esquire? Selskab, mand eller magasin? Ridder, CEO eller bare storhedsvanvid?
Titlen esquire har borgerrettighedsadvokaten Roman J. Israel (Washington) tildelt sig selv. I spændet mellem gentleman og ridder bruger han det for at skille sig ud. Han besidder en særlig barmhjertighed og retfærdighedssans, som de fleste jurister for længst glemte i jagten på hurtige penge og partnerskaber.
Han er en forsvarsadvokat med en aktivistisk dagsorden. Uvillig til at sende unge, sorte mænd i rottehullet på livstid eller stå vidne til hurtige forlig, når en fair rettergang er mulig. En researcher af Guds nåde, der har memoreret hele straffeloven og fortsat opbevarer alle noter på katalogkort frem for computerskærme. Med en ubøjelig og højlydt insisteren på millimeterretfærdighed frem for kompromis yder han som oftest sin service bag skrivebordet i stedet for i retssalene.
Det er en karakter, Denzel Washington træder selvsikkert ind i, og som i år indbragte ham hans ottende Oscarnominering.
’Roman J. Israel Esq.’ er den garvede manuskriptforfatter Dan Gilroys anden instruktørbedrift. I 2014 oplevede han kritikersucces med debuten ’Nightcrawler’, der havde Jake Gyllenhaal i overlegen form som en mand i moralsk fordærv og indbragte ham en Oscar-nominering for bedste manuskript. Og selvom han ikke gentog bedriften i år, lykkes det igen Gilroy at skildre livskrise på vedkommende vis.
Da Israels mentor gennem 36 år dør, og han pludselig står uden både advokatkontor og vejledning, må han genopfinde karrieren. Pro bono-dagene er ovre. I stedet får han et attraktivt tilbud fra George Pierce (Colin Farrell), der med navn på eget advokatkontor, et hav af ansatte og kontorer i tårnhøje skyskrabere repræsenterer alt, hvad Israel foragter. Men da livet som forsvarer for de forsvarsløse ikke kaster meget af sig, takker han nødtvungent ja.
Gilroy skrev historien med Denzel Washington for øje. Og den halvautistiske, arrogante, socialt akavede borgerrettighedsforkæmper bevarer sin komplicerede natur i Washingtons spil, der helt enkelt skaber en sympatisk karakter. Washington lader til at have indstuderet hvert et skridt, hvert et blink, så man ikke er tvivl om, at han har gjort sit benarbejde for at lade karakteren leve. Og selvom Washington ikke er Oscar-favorit i år, er anerkendelsen fortjent.
Det står hurtigt klart, at filmen havde vaklet uden hans sikre præstation. For rundt om den veltænkte og medrivende rejse, Israel gennemgår, står en række uinteressante advokatkontorer og passionsløse biroller. Gilroys instruktion formår ikke at gøre miljøet interessant, og det gør paradoksalt nok Israels indre kamp for indelukket.
Colin Farrells yuppie og Carmen Ejogos retfærdighedssøgende Maya Alston forsøger forgæves, og i sidste ende befinder vi os mere i en teatermonolog end filmisk univers. Lidt hjælper det, da fortællingen udvikler sig til decideret jurathriller undervejs. Og så kan magtdemonstrationen fra en af Hollywoods største altså bare sminke over mange skavanker.