Rotten Tomatoes tager afstand fra ’Black Panther’s hadske karaktersabotører

Chadwick Boseman og Lupita Nyong'o i 'Black Panther'.

Snart kommer ’Black Panther’, 18. film i Marvel Cinematic Universe, til alverdens biografer, og den forventes at sælge rigtigt, rigtigt mange billetter. Eksperter har således gættet på en indtjening på omkring 150 millioner dollars i åbningsweekenden i USA alene.

En Facebook-gruppe havde dog tænkt sig at gøre sit for at bekæmpe filmens forventede succes. Med navnet ’Down with Disney’s Treatment of Franchises and its Fanboys’ meldte gruppen ud, at de ville oversvømme filmens Rotten Tomatoes-profil med negative brugeranmeldelser, og deres Facebook-begivenhed ’Give Black Panther a Rotten Audience Score on Rotten Tomatoes’ fik samlet 3700 deltagere.

Hadet mod Disney skyldes, at de efter sigende skulle have manipuleret med pressen og dermed været skyld i den negative omtale af DC’s superheltefilm. Denne tvivlsomme påstand har altså lagt grundlag for gruppens forsøg på at påvirke ’Black Panther’s publikumsscore på Rotten Tomatoes.

Rotten Tomatoes har taget disse udtalelser meget alvorligt:

»Vi er hos Rotten Tomatoes stolte af at være blevet en platform, hvor passionerede fans kan debattere og diskutere underholdning, og vi tager det ansvar seriøst«, udtalte firmaet tidligere i dag.

»Vi respekterer vores fans’ forskellige holdninger, men tolererer ikke hate speech. Vores sikkerheds-, netværks- og sociale eksperter vil fortsat nøje føre tilsyn med vores platforme, og hvis nogen som helst brugere deltager i sådanne aktiviteter, vil de blive blokeret fra vores side, og deres kommentarer vil blive fjernet hurtigst muligt«.

Facebook-gruppen, der også tidligere har erklæret sig ansvarlige for ’Star Wars: The Last Jedi’s middelmådige publikumsscore, er efterfølgende blevet fjernet fra siden.

’Black Panther’ får premiere 15. februar.

Læs også: De 10 film, du skal se i februar – med Oscar-perler på en snor

Mest læste

Pinligt: Nicki Minajs tilføjelse af 'Fefe' til 'Queen'-tracklisten er ren desperation
Muf10 efter modeshow, der skabte verdensomtale: »Jeg fik lidt noia«
Driveby-skyderi skaber kaos til 6ix9ine og 50 Cents musikvideo-shoot
'Disenchantment': Manden bag ’The Simpsons’ gør comeback på Netflix
Her er fem helt nye album, du skal høre i dag – bl.a. Young Thug, Mitski og Ariana Grande

Seneste nyt

Young Thug blev arresteret til sin egen lytterfest – deler ny musikvideo få timer efter
’American History X’-instruktør caster robot til hovedrolle i ny film
Se Kanye West og Kid Cudi optræde som Kids See Ghosts for første gang til surprise-koncert
Se Mø synge akustisk 'Sun In Our Eyes' i tourbus på vej til Smukfest
Ruth Wilson må ikke sige, hvorfor hun forlader ’The Affair’
Fox News hyldede Aretha Franklin – men brugte et billede af Patti LaBelle
T.J. Miller svarer igen på anklager om mobning
Premiere: Danske Summers laver bombastisk hiphop om vejen fra bandmedlem til soloartist
Se første hårdtslående trailer til Marvels ’Iron Fist’ sæson 2
Scarlett Johansson er årets bedst betalte kvindelige skuespiller – se hele top 10