’Skam’-skuespiller filmer i Odense – spiller hovedrolle i nordisk dansefilm

’Skam’-skuespiller filmer i Odense – spiller hovedrolle i nordisk dansefilm
Lisa Teige i 'Skam'.

Hver gang en norsk skuespiller fra kæmpesuccesen ’Skam’ kommer til Danmark, skaber det røre. Lisa Teige, der spillede Eva i NRK-serien, har på det seneste været på besøg i professionelt øjemed. Et dansestudie i Brandts Klædefabrik i Odense danner rammerne for et nyt nordisk samarbejde.

Teige spiller hovedrollen i den dansk-svensk-norsk-hollandske co-produktion ’Battle’. Filmen handler på ægte ’Step Up’-manér om moderne dans og kærlighed. Den privilegerede danser Amalie bliver nødt til at flytte fra den rige del af Oslo på grund af sin fars konkurs. I det nye, mere fattige forstadsmiljø forelsker hun sig i Michael, som introducerer hende til en helt anden virkelighed. Danske Karen-Lise Mynster ses i rollen som Amalies danselærer.

Katja Adomeit, der sidst var inde over Ruben Östlunds ’The Square’, producerer sammen med norske Pål Røed.

»På Fyn er der et stort dansemiljø, og derfor gav det også mening for os«, fortalte Røed til Fyens Stiftstidende. »Vi fandt en fed location, som vi har bygget om til et dansestudio, som vi vender tilbage til flere gange i filmen. Det cool ved det her sted er, at det har sådan en New York-feeling over sig som en homage til dansefilmene fra 1980’erne, men samtidig virker ægte og nutidig for de teenagere, der ser den«.

Danske Jørgen Johansson, der tidligere har arbejdet på blandt andet ’Bænken’, ’Broen’ og ’Arvingerne’, er kameramand på produktionen, der får premiere i løbet af året.

Læs også: ‘Skam’ bliver til webserie på Facebook

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af