TV 2 viser den svenske true crime-sensation ‘Mordet på Kevin’ – se traileren

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

True crime i alle formater har længe været populært. Nu melder TV 2, at de har sikret sig rettighederne til at vise den svenske dokumentarserie ’Mordet på Kevin’, som fik stor opmærksomhed i hjemlandet.

Filmen gennemgår en sag fra 1998, hvor to brødre på henholdsvis fem og syv år blev tiltalt for mordet på fireårige Kevin. Der var ingen beviser mod dem, men efter 15 individuelle politiforhør endte de med at erkende sig skyldige. 20 år senere giver de deres syn på sagen, hvor de efter sigende blev uskyldigt dømt.

Serien skabte en masse røre i Sverige, da den medvirkede til, at mordsagen blev genåbnet af det svenske politi. Tv-kanalen bag, SVT, er desuden blev kritiseret for ikke at overholde kravet om upartiskhed og legitimitet.

Første af tre afsnit, der skulle udvikle sig i overraskende retninger, vises på TV 2 onsdag 14. februar kl. 21.10.

Læs også: Det skal du streame i Februar: Ambitiøs sci-fi på Netflix, dansk satsning på Viaplay, ’True Blood’-skabers comeback på HBO

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af