»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

Zack Snyder blev angiveligt fyret fra ’Justice League’

Zack Snyder blev angiveligt fyret fra ’Justice League’
Zack Snyder
Foto: Mike Coppola/Getty Images

Zack Snyder er ikke Jordens mest elskede instruktør, men de fleste følte trods alt med ham og hustru/producer Deborah Snyder, da de begge valgte at trække sig sent i produktionen af ’Justice League’ efter nyheden om, at deres datter havde begået selvmord.

Fanfavoritten Joss Whedon (’Buffy the Vampire Slayer’ og ’The Avengers’) fik derefter ansvaret for flere ekstraoptagelser og arbejdet i post-produktionen. Sådan lyder i hvert fald den officielle forklaring fra Warner Bros. og DC. Men noget tyder på, at det kun er den halve sandhed.

Det er veteranreporteren Josh L. Dickey, som i sin afsked med branchen er gået i ‘don’t give a fuck’-tilstand og har smidt følgende mindre bombe på Twitter:


Allerede tidligt blev der berettet om, at Zack Snyders første rough-cut var »ubærligt at se«, og at Joss Whedon blev indkaldt som lappeløser. Zack Snyder havde indtil da været en af de absolutte hovedarkitekter bag DCs Extended Universe som instruktør på ‘Man of Steel’ og ‘Batman v Superman: Dawn of Justice’.

Hvordan fordelingen af skaberinput end forholder sig, så var den endelige film en af sidste års store kokasser ifølge anmelderne, som under alle omstændigheder har fået Warner Bros. og DC til at overveje, hvem der skal tegne billedet af deres fortsatte franchise. Og ifølge Dickey er han altså helt færdig som instruktør på DC-filmene.

Læs også: ‘Justice League’: »Jeg hader, at du er så grim«