De amerikanske outsideres stærkeste talerør

De amerikanske outsideres stærkeste talerør
Sean Baker i 2015.
Foto: Marc Piasecki/Getty Images
Floridas skjulte hjemløse er omdrejningspunktet i den 46-årige indie-filmskaber Sean Bakers underholdende og hjerteskærende opfølger til transhittet ’Tangerine’. Sandfærdigheden i den danmarksaktuelle ’The Florida Project’s portræt af marginaliserede motelmennesker blev bekræftet af to afgørende møder inden indspilningerne, fortæller instruktøren, da vi møder ham i Toronto.

I udkanten af Orlando i Florida, ude ved motorvejen og de store indkøbscentre ikke langt fra Disney World, ligger motellerne på stribe. Det hele ser meget tilforladeligt ud, og der bor sikkert både handelsrejsende og turister på dem. Men ser man nærmere efter, opdager man en verden af såkaldte ’skjulte hjemløse’ – unge og gamle, enlige mødre og fædre, familier med børn, der ikke har råd til en fast bolig og derfor bor på de billige moteller.

Det er denne parallelverden, som den amerikanske independentinstruktør Sean Bakers glimrende nye film, ‘The Florida Project’, handler om. I filmen, som af nogle bliver kaldt dette års ’Moonlight’, zoomer Baker og hans medmanuskriptforfatter Chris Bergoch ind på et af motellerne, Magic Kingdom, der ikke har meget med Disney-magi at gøre. Her prøver en godhjertet bestyrer, Bobby (Willem Dafoe), at holde orden blandt det brogede klientel, deriblandt ustyrlige, seksårige Moonee (Brooklynn Prince) og hendes unge og lige så ustyrlige mor, Halley (Bria Vinaite).

Publikum er således med, når Moonee og hendes to bedste venner i løbet af en lang, hed sommer leger og laver ulykker, og når den arbejdsløse Halley hustler for at skaffe penge til motelværelset. Det er lige så underholdende, som det indimellem er fortvivlende og hjerteskærende. Der gemmer sig megen smerte i de fleste af de voksne figurer i filmen, og alvoren og paradokserne understreges kun af omgivelserne, det pastelfarvede, solbeskinnede Florida og Disney World, der ligger så tæt på, men lige så godt kunne være på en anden planet for beboerne på Magic Kingdom.

En indkøbsvogn på Route 192

»Chris Bergoch er en kæmpe Disney-fan«, siger Sean Baker, da vi møder ham på filmfestivalen i Toronto.

Bria Vinaite og Brooklynn Prince som mor Halley og datter Moonee i ‘The Florida Project’.

Annonce

»Han kender alt til Disney, og han faldt over nogle nyhedsartikler om de skjulte hjemløse i Orlando. Det er faktisk et landsdækkende problem. Det er familier, småvirksomheder og kommuner, der kan mærke efterdønningerne af den ti år gamle finanskrise og den boligkrise, der fulgte i kølvandet på den. Der er børn, som stort set er vokset op på de billige moteller, og de er teknisk set hjemløse, fordi de ikke har permanente boliger og ikke kan få det. De holder fast i de billige moteller som deres sidste udvej, før de må bo på gaden«.

Og de er hele tiden i fare for at blive smidt ud, fordi det paradoksalt nok er lige så dyrt at bo på motellerne, som det er at have egen bolig. Forskellen er, at man ikke betaler for en måned ad gangen, men per nat, hvorfor det er muligt at hutle sig igennem.

»Jeg tror ikke, at folk ved det, og jeg prøver at vise det i filmen uden at slå publikum i hovedet med det, men de betaler lige så meget, som jeg gør«, siger Baker, der bor i West Hollywood og betaler 1.200 dollars, cirka 7.500 kroner, om måneden.

»De betaler næsten det samme, og det er svært for dem at få arbejde. De også har en familie at tage sig af. Der er mange enlige forsørgere, og der er så mange forhindringer, de skal overkomme, og så skal de oven i købet skaffe op mod 1.000 dollars om måneden i husleje. Mange af disse familier lever fra uge til uge, nogle gange dag til dag, nat til nat. Hvis de ikke kan skaffe de 35 dollars til en overnatning, er de måske nødt til at gå på gaden. Vi har set familier vandre op og ned ad Route 192, to forældre, to børn, mens de skubber en indkøbsvogn foran sig, på vej mod det næste billige motel«.

To afgørende møder

46-årige Sean Baker, der siden år 2000 har skrevet og instrueret seks spillefilm, er en menneskeligt og socialt engageret filmskaber. Han siger, at han har en vision og en mission, der går ud på at bringe publikum så tæt som muligt på de marginaliserede miljøer og mennesker, han portrætterer i sine film. Det gælder storbyhustleren i ’Prince of Braodway’ (2008), pornoskuespilleren i ’Starlet’ (2012) og de transseksuelle sexarbejdere i ’Tangerine’ (2015). Og det gælder selvfølgelig bestyreren og beboerne på Magic Kingdom i ‘The Florida Project’.

Annonce

Der var især to møder undervejs i arbejdet med filmen, som overbeviste Sean Baker om, at han var i færd med at fortælle en sandfærdig historie. Det ene var, da han mødte virkelighedens Halley og Moonee.

»Det var kun en måned før optagestart, så vi havde allerede skrevet figurerne baseret på alle dem, vi havde mødt – de var baseret på mange forskellige mennesker«, siger han.

»Men en dag var jeg i en Wallmart i området, og der var en ung mor, som skubbede sin datter rundt i en indkøbsvogn. De havde det sjovt. Hun svingede vognen rundt på samme måde, som Halley gør i filmen, og de morede sig kosteligt. Jeg iagttog dem i omkring fem minutter, og så henvendte jeg mig til moren. Vi drak en kop kaffe, og alt, hvad hun sagde, var noget, vi allerede havde skrevet. Hendes problemer med hjemløshed igennem de seneste ti år, de sociale myndigheder, kampen mod systemet, hun havde fået fjernet sin datter på et tidspunkt. Chris og jeg vidste nu, at vi var nået til det punkt, hvor de personer, vi havde skrevet, var ægte og virkelige«.

Willem Dafoe som motelbestyrer Bobby i ‘The Florida Project’.

Det andet møde var meget tidligere, og det var med en motelbestyrer, som i høj grad blev inspirationen til Bobby-figuren i ‘The Florida Project’.

»Han åbnede sin verden for os«, siger Sean Baker.

»Han ville gerne fortælle sin historie, fordi han var fuldstændig ligesom Bobby i filmen. Han kæmpede for at beholde sit arbejde og drive et professionelt foretagende, og på samme tid havde han medfølelse og sympati og empati for familierne på motellet. Nogle gange var han nødt til at smide familier ud, velvidende at de ikke havde andre steder at gå hen. Men han var nødt til at gøre det for at beholde sit eget arbejde. Hans liv var meget kompliceret og nogle gange tragisk, men han var vidunderlig. Han svarede på alle vores spørgsmål. Da Willem sagde ja til at spille rollen, mødtes han selvfølgelig med manden, og jeg tror, at Willem benyttede sig af lejligheden til at lære og suge en masse til sig«.

Annonce

Sommerlejr for børnene

Følelsen af, at man i ’The Florida Project’ får præsenteret et ægte stykke hverdag, forstærkes kun af, at den er optaget på et af de billige moteller i Orlando i løbet af en lang, hed sommer, og at rollerne i vid udstrækning spilles af ikke-professionelle skuespillere – lige med undtagelse af Willem Dafoe og Brooklynn Prince, der spiller Moonee. Trods sin unge alder havde hun allerede en vis erfaring.

»Vi ledte efter medvirkende i hele amtet, og vi sagde, at alle skulle komme«, siger Sean Baker.

»Hvad enten de havde erfaring eller ej, ville vi meget gerne se børnene, fordi det i den alder mest handler om personlighed. Den første prøve med Brooklynn involverede også Christopher Rivera, der spiller Scooty. Han og Brooklynn blæste os omkuld, og vi ville have dem begge. Lige bagefter fandt vi ud af, at Christopher på det tidspunkt boede på et af de billige moteller. Det gør han ikke længere, men han tilbragte et par år der sammen med sin familie. Christopher er en vidunderlig dreng og fuld af energi – nogle gange for meget energi. Det var som en sommerlejr for ungerne, og det var en vigtig del af det for os. Vi filmede dem bare, mens de legede og havde det sjovt«.

Brooklynn Prince, Mela Murder og Bria Vinaite i ‘The Florida Project’.

Baker fortæller, at han var inspireret af alt fra den britiske mester Ken Loachs’ ’Kes’ (1969) til franske Jacques Doillons ’Ponette’ (1996). Men det var i høj grad de klassiske komiske kortfilm fra 1920’erne og 30’erne om en flok fattige gadebørn, ’The Little Rascals’, der satte tonen for ‘The Florida Project’ og den observerende skildring af børnenes leg.

»Jeg ville have totalbilleder af børnene og holde dem i længere tid«, fortæller Baker.

»Jeg ville ikke bruge klipning til at manipulere præstationerne. Jeg ville have, at børnene skulle leve i scenerne. Der er ofte en stor kunstighed over især amerikanske film og tv-serier, der handler om børn. Der er noget ved dem, som jeg bare ikke tror på. Jeg ville tilbage til ’The Little Rascals’ ubekymrede væsen. Jeg tror altid på dem. Vi ledte efter vores egen Spanky McFarland (en af de mere hittepåsomme og uartige af møgungerne, red.). Det var vores mål. Og så kom Brooklynn ind ad døren«.

’The Florida Project’ har premiere i dag.

Sponsoreret indhold
Hold jul med familien, du selv vælger
Inviter dine allerbedste Avengers, din South Park-familie og intergalaktiske slægtninge med til julehyggen. Gør julen sjovere med Viaplay her.
Viaplay
Advertisement