Det skal du streame i marts: Natalie Portman i ventet sci-fi-gyser, ’Under sandet’-instruktørs Hollywood-debut og Bill Hader som lejemorder

Få det hurtige overblik over de mest spændende tilføjelser til de danske streamingtjenester i marts.
Det skal du streame i marts: Natalie Portman i ventet sci-fi-gyser, ’Under sandet’-instruktørs Hollywood-debut og Bill Hader som lejemorder
Jared Leto i danske Martin Zandvliets 'The Outsider'.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. ‘Annihilation’

‘Ex Machina’s instruktør og manuskriptforfatter Alex Garland vender med ’Annihilation’ tilbage til det knapt så store lærred, idet filmens distributionsrettigheder uden for USA, England og Kina er gået til Netflix.

Sci-fi-filmen er baseret på romanen af samme navn og følger en biolog, spillet af Natalie Portman’, der melder sig til at udforske en mystisk zone på jorden, hvor vores naturlove ikke længere gælder.

Udover Portman tæller rollelisten store navne som Oscar Isaac, Jennifer Jason Leigh, Gina Rodriguez, Tessa Thompson, Benedict Wong og svenske Tuva Novotny.

Premiere 12. marts på Netflix.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. ‘Heathers’ sæson 1

Den nye genfortolkning af Wynona Ryder-komedien ’Heathers’ fra 1988 ser bestemt ud til at være meget mere end en nem og uopfindsom måde at tjene penge på. 80’er-filmens handling er blevet peppet op med aktuelle udtryk som ’body positive’ og ’gender queer’ samt hiphop på lydsiden.

På trods af komedieudgangspunktet virker serien til at være et blodigt bekendtskab. Handlingen følger nemlig to high school-outsiders, der slår den populære og mobbende pige Heather ihjel og efterfølgende forsøger at lade, som om ingenting er hændt.

Premiere 8. marts på HBO Nordic.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. ‘Mozart in the Jungle’ sæson 4

‘Mozart in the Jungle’ følger et klassisk orkester i New York, ført an af Gael García Bernals excentriske karakter Rodrigo. I fjerde sæson springer han og Hailey (Lola Kirke) officielt ud som kærester, mens de begge møder udfordringer i karrieren. Rodrigo har svært ved at finde inspiration, mens Hailey forsøger at slå igennem som dirigent.

Premiere 9. marts på Viaplay.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. ‘The Outsider’

Da Martin Zandvliets ’Under sandet’ sidste år blev Oscar-nomineret, åbnede det nye døre til Hollywood. Det har nu resulteret i Netflix-filmen ’The Outsider’, som har Jared Leto i hovedrollen og Andrew Baldwin som manuskriptforfatter.

Leto spiller den amerikansk soldat Nick Lowell, som efter Anden Verdenskrig holdes indespærret i et japansk fængsel. Hans cellekammerat er del af den japanske yakuza-mafia, og gennem dem formår Howell at flygte. Det betyder dog også, at han nu står i dyb gæld til yakuzaen og må gøre dem en farlig tjeneste.

Premiere 9. marts på Netflix.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. ‘Barry’ sæson 1

I HBO’s nye originalserie ’Barry’ spiller Bill Hader titelfiguren, der pludseligt opdager en passion for at spille skuespil, da han besøger en broget teatergruppe. Der er bare lige dét, at han til daglig arbejder som lejemorder, og de to ting passer ikke umiddelbart så godt sammen. Det synes hans arbejdsgivere i hvert fald ikke.

Udover Hader medvirker blandt andre Henry Winkler, Stephen Root og Sarah Goldberg i komedieserien. Hader har skrevet og instrueret serien sammen med Alec Berg, der tidligeret har skrevet og produceret succeser som ’Seinfeld’, ’Curb Your Enthusiasm’ og ’Silicon Valley’.

Premiere 26. marts på HBO Nordic.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. ‘Alex, Inc.’ sæson 1

Zach Braff fra ’Scrubs’ er tilbage med komedieserien ’Alex, Inc.’, som han selv instruerer, skriver, producerer og spiller hovedrollen i. Serien er baseret på podcasten ’StartUp’ og følger en mand, der, på trods af at konen fraråder det, siger sit job op og starter et podcastfirma. Det gør han blandt andre sammen med sin fætter Eddie, som spilles af Michael Imperioli, der er kendt som Christopher Moltisanti i ’The Sopranos’.

Premiere 29. marts på Viaplay.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. ‘Jessica Jones’ sæson 2

Den måske mest succesfulde Marvel-serie på Netflix er lige om lidt klar med sin anden sæson. Her vender Krysten Ritter selvfølgelig tilbage som titelfiguren, og hun gøres igen selskab af Rachael Tayler og Carrie-Anne Moss. I den nye sæson dykker vi efter sigende ned i Jones’ traumatiske fortid og origin story, og alle 13 afsnit er instrueret af kvinder.

Premiere 8. marts på Netflix.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. ‘Trust’ sæson 1

Snart får vi lov at se Danny Boyles nyeste serieprojekt, som tilfældigvis bygger på de samme begivenheder som Ridley Scotts ’All the Money in the World’. Serien følger således den italienske mafias kidnapning af den olierige Getty-families søn i 1973 og dramaet om gidselforhandlingerne, hvor bedstefar J. Paul Getty, spillet af Donald Sutherland, nægter at betale løsesum.

Udover ham medvirker blandt andre Brendan Fraser, Harris Dickinson, Michael Esper og Hilary Swank. Serien er planlagt til fem sæsoner, som foregår i hver deres årti. Første sæson kommer dermed til at udspille sig i 1970’ernes Rom.

Premiere 26. marts på HBO Nordic.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. ‘Sneaky Pete’ sæson 2

Giovanni Ribisi er for nogen nok stadig bedst kendt som Phoebes lillebror Frank i ’Venner’. I ’Sneaky Pete’ spiller han hovedpersonen i en noget mere alvorlig fortælling. Marius Josipovic løslades fra fængslet, men i frygt for, hvad der venter ham, påtager han sig sin cellemakker Pete Murphys identitet. Og alle hopper på hans skuespil. Eller gør de?

‘Sneaky Pete’ er skabt, skrevet og produceret af David Shore, som stod bag ’House’, og skuespiller Bryan Cranston, der også har en rolle i serien.

 Premiere 9. marts på Amazon Prime.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. ‘Silicon Valley’ sæson 5

Mike Judges komedieserie ’Silicon Valley’ om den usikre tech-nørd Richard Hendricks og resten af hans Pied Piper-firma er nået til sin femte sæson. Med sin voksende succes skal Richard nu lede en 50 mand stor virksomhed, mens konkurrenten Jordan Belfort uden tvivl vil forsøge at overgå ham.

T.J. Miller, hvis karakter Erlich Bachman ellers havde været den humoristiske drivkraft, forlod på eget initiativ serien efter fjerde sæson. Efter anklager om seksuelle overgreb mod skuespilleren kom frem i slutningen af sidste år, er produktionsselskabet nok ret tilfredse med hans beslutning.

Premiere 26. marts på HBO Nordic.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

11. ‘Billions’ sæson 3

’Billions’ vender tilbage med sin tredje sæson, hvor Damian Lewis’ Bobby Axelrod forsøger at opretholde sit finansielle imperium. Selvom han og hans nemesis, statsanklageren Chuck Rhoades, stadig er opsatte på at udkonkurrere hinanden, må de nu reagere på nye, stærke spillere på markedet. Én af disse er den russiske milliardær Grigor Andolov, som spilles af John Malkovich.

Premiere 26. marts på HBO Nordic.

Læs også: Her er filmene, du skal se i biografen i marts – med nyt fra Haneke, Spielberg og Bornedal

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af