Javier Bardem skal spille hovedrollen i Amazon-serie produceret af Steven Spielberg

Javier Bardem skal spille hovedrollen i Amazon-serie produceret af Steven Spielberg
Javier Bardem. (Foto: Rich Fury/Getty Images)

Amazons serieproduktioner ånder ærkefjenden Netflix i nakken, og nu føjer streamingtjenesten endnu en lovende titel til det ekspandere katalog.

Javier Bardem skal således spille hovedrollen i den stort anlagt miniserie ‘Cortés’ om den spanske opdagelsesrejsende Hernán Cortés, hvis ekspedition til Sydamerika med 600 spanske soldater førte til aztekerrigets spektakulære fald i 1521.

Og der er vægtige kræfter bag projektet: Serien produceres af Steven Spielbergs Amblin Television, og skrives af ’Schindler’s List’-manusforfatteren Steven Zallian – der eftersigende skulle basere handlingen på et tidligere ubrugt Cortés-manuskript af Dalton Trumbo med titlen ’Montezuma’.

I en presseudtalelse fortæller Bardem, at han er »vildt begejstret for at arbejde sammen med Steven Spielberg, Steven Zallian og Amazon«, og at ‘Cortés’ bliver »et enormt historisk drama, hvor to civilisationer clasher på toppen af deres storhedstid. Det bedste og det værste i menneskets natur kommer frem i al sit lys og mørke«, udtaler skuespilleren.

En premieredato er endnu ikke fastsat.

Læs også: Anmeldelse: Spansk Netflix-gyser giver decideret klamme håndflader

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af