Årets Oscar-vært Jimmy Kimmel var ikke helt så involveret på gulvet i salen som sidste år, men ved enkelte lejligheder var han dog nede og gøre sig bemærket.
Efter en reklamepause traskede han rundt i midtergangen, sludrede en anelse med Lin-Manuel Miranda, til han nåede det evigt smilende Hollywood-ikon Steven Spielberg, som sad yderst på sin række. Da værten spurgte, hvad den ældre herre mon hed, svarede instruktøren høfligt »Steven« og forklarede, at han er gift med Kate Capshaw, hvilket jo egentlig er korrekt, men måske ikke det, de fleste forbinder ham med.
Kimmel sluttede det ganske korte interview med spørgsmålet: »Har du noget pot?«. Spielberg svarede ikke, men lukkede sin jakke eftertrykkeligt, som havde han noget at skjule, mens resten af salen grinede. Se videoen for oven.
Læs også: Se alle årets Oscar-vindere her
Læs også: Oscar-nattens største what the fuck-øjeblikke