Meryl Streeps mand orker ikke mere Oscar – hans pokerfjæs under hele showet er beundringsværdigt

Meryl Streeps mand orker ikke mere Oscar – hans pokerfjæs under hele showet er beundringsværdigt
Meryl Streep og ægtemanden Don Gummer morer sig gevaldigt til årets Oscar-show.

Når éns kone hedder Meryl Streep, er man en fast Oscar-gæst. Siden 1978 har Don Gummer været gift med den dronningen af Hollywoods, hvorfor han også har været med til samtlige 21. Oscar-prisuddelinger, hvor hun har været nomineret.

Og mens Streep igen i år, med sin bedste kvindelige hovedrolle-nominering for ‘The Post’, gladeligt satte sig til rette på første parket, var ægtemandens udstråling mindre overbevisende. Faktisk formåede han under næsten hele showet at holde et fasttømret pokerfjæs, der ikke ligefrem emmede af award-glitter og rød løber.

Under Jimmy Kimmels åbningsmonolog syntes hans aften at toppe. Her fremtvang han nemlig et lille, skævt smil, som dog ikke helt kunne hamle op med Streeps reaktion:

Da Jennifer Lawrence og Jodie Foster senere på aftenen begyndte at voksenmobbe ægtefællen, orkede Gummer dog ikke længere at holde på grimassen:

Streep og Gummer under Jennifer Lawrence og Jodie Fosters præsentation.

Og sådan forblev hans ansigt under de resterende timer af prisuddelingen. Ikke engang under Frances McDormands mindeværdige takketale, hvor alle salens kvindelige filmfolk, inklusive Meryl Streep, rejste sig fra sæderne, fortrak han en mine:

Meryl Streep glæder sig over de forsamlede kvinders sammenhold. Don Glummer glæder sig til at få en kebab og komme hjem.

Vi ønsker Don Gummer stort tillykke med sin hustru, og så ses vi jo nok igen til næste år – på forreste række.

Læs også: Se alle årets Oscar-vindere her

Læs også: De sjoveste og mest bevægende højdepunkter fra Oscar-natten – med hashlugt, kjolegenbrug og hyperventilation

Læs også: Oscar-nattens største what the fuck-øjeblikke

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af