Se første trailer til ’Legion’ sæson 2 – syret som aldrig før

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Noah Hawley, som også står bag den fremragende ’Fargo’-serie, viste os med ’Legion’ sidste år, at superheltegenren ikke behøver være forudsigelig og skabelonskåret. Specielt pilotafsnittet imponerede os med sine psykedeliske eksperimenter og visuelle pragt. Selvom der blev gået lidt mere konventionelt til værks senere i sæson, kårede vi den til én af sidste års bedste serier.

Marvels ’Legion’ følger Professor Charles Xaviers mere ukendte søn David Charles Heller, spillet af Dan Stevens, som i starten af første sæson var spærret inde på et psykiatrisk hospital på grund af personlighedsspaltning. Han finder dog snart ud af, at han i virkeligheden besidder overnaturlige kræfter, og denne erkendelse ændrer selvfølgelig hans liv markant.

Nu er første trailer til sæson 2 landet. Her ser det ud til, at vi endelig får The Shadow Kings egentlige form at se, som det løbende blev lagt op til i første sæson. Han bliver spillet af Navid Negahban, som blandt andet har medvirket i ’Homeland’. Derudover vender Rachel Keller, Aubrey Plaza, Bill Irwin, Jeremie Harris, Amber Midthunter, Katie Aselton og Jean Smart tilbage fra første sæson.

Den nye sæson består af 10 afsnit og får amerikansk premiere 3. april.

Læs også: ‘Legion’ er det nye store tv-mesterværk

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af