Tom Hardy afslører første billede fra kommende Al Capone-film

Tom Hardy afslører første billede fra kommende Al Capone-film
Tom Hardy i 2017. (Foto: Matt Winkelmeyer/Getty Images)

Tilbage i 2016 kunne vi meddele, at instruktør Josh Tranks planlagte comeback, efter floppet ’Fantastic Four’, skulle være en film om Al Capone med selveste Tom Hardy i hovedrollen.

’Fonzo’ følger den amerikanske gangster, som tidligere er blevet portrætteret af Robert De Niro i ’The Untouchables’ og Stephen Graham i ’Boardwalk Empire’, i fængslet, hvor han efter ti år i fangeskab har fået begyndende demens. Det får fortid og nutid til at flyde sammen, i hvad der lyder som et originalt take på den arrede gangster.

Nu er det muligt at få første smugkig på Tom Hardys version af manden. Skuespilleren postede i går en skyggefuld selfie på Instagram med teksten »Time for Al Cap«.

Det tyder altså på, at de omsider er gået i gang med optagelserne til filmen, der endnu ikke har fået en premieredato. Inden da får vi ham at se som Venom i Ruben Fleischers film af samme navn.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Time for Al Cap

Et opslag delt af Tom Hardy (@tomhardy) den

Læs også: Tom Hardy slipper sine indre dæmoner løs som Spider-Mans antitese ’Venom – se første teaser

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af