Wes Anderson køres igennem Honest Trailer-kværnen med Alec Baldwin-stemme

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Om ikke alt for længe kommer Wes Andersons ventede animationsfilm ’Isle of Dogs’ i biograferne. I den anledning har Honest Trailers ikke bare grebet fat i én film, men hele instruktørens bagkatalog. Selvom de tydeligvis er glade for hans film, skal der også drilles lidt.

Da den sædvanlige episke fortællerstemme ikke just passer til Andersons finurlige univers, slår Jon Bailey hurtigt over i en Alec Baldwin-imitation. Her forklarer han meget rammende, at instruktøren »har præget en hel generation af indiefilmskabere og en endnu større generation af blege hipstere, der hader deres forældre«.

Desuden bliver alle Andersons gentagelser udførligt udpeget. De fleste film indeholder således døde fædre, søskenderivalisering, fjollede navne og omhyggeligt planlagte aktioner, der slår fejl.

’Isle of Dogs’ får premiere 21. maj.

Læs også: Wes Andersons ’Isle of Dogs’-cast bliver interviewet som deres animerede hundekarakterer

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af