‘Full Metal Jacket’-ikon er gået bort

‘Full Metal Jacket’-ikon er gået bort
R. Lee Ermey i Stanley Kubricks 'Full Metal Jacket'.

I nat steg endnu en stjerne til himmels over Hollywood, da skuespiller Ronald Lee Ermey døde i en alder af 74. Den californiske skuespiller, som vi bedst kender for hans uforglemmelige, højtråbende, autoritære roller, sov ind efter komplikationer som følge af en lungebetændelse.

Allerbedst vil Ermey nok blive husket for hans rolle som Gunnery Sergeant Hartman i Stanley Kubricks militærklassiker ‘Full Metal Jacket’ fra 1987. Ermey kunne desuden skrive en række mindeværdige roller på cv’et i film som ‘Mississippi Burning’, ’Se7en’, ‘Prefontaine’ og 2003-versionen af ’The Texas Chainsaw Massacre’.

Armies manager, Bill Rogin, har delt en besked til fans og venner af skuespilleren via Facebook.

»Det er med stor sorg, jeg meddeler jer alle, at R. Lee Ermey (‘The Gunny’) er død til morgen af komplikationer som følge af lungebetændelse. Han vil blive savnet meget af os alle sammen. Det er et frygteligt tab, ingen var forberedt på. Han betød så meget for så mange mennesker. Og det er ekstremt svært for alvor at kvantificere alle de store ting, denne mand uselvisk har gjort for og på vegne af vores mange store uniformerede mænd og kvinder«.

Læs hele Rogins besked og se et mindeværdigt, højrøstet øjeblik fra ‘Full Metal Jacket’ herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af