‘Homeland’ lukker og slukker med næste sæson – Claire Danes er »splittet«

‘Homeland’ lukker og slukker med næste sæson – Claire Danes er »splittet«
Claire Danes i 'Homeland'.

Showtimes ’Homeland’ er i øjeblikket i gang med sin syvende sæson, og selvom mange måske er stået af undervejs, kunne vores filmredaktør tilbage i februar fortælle, at det var tid til at genoptage serien, som er »mere relevant end nogensinde før«.

Nu er det imidlertid kommet frem, at spændingsserien om den bipolare CIA-agent Carrie Mathison vil blive afsluttet med sin kommende ottende sæson. Det kunne hovedrolleindehaver Claire Danes bekræfte i et interview med Howard Stern i radioprogrammet Sirius XM.

Her fortalte hun, at hun var »splittet« omkring seriens afslutning, men sagde også, at »det er en workout« at spille Carrie:

»Hun er en stor mundfuld, den her Carrie-freakin’-Mathison-karakter«, fortalte hun. »Jeg vil være klar til en benådning fra det«.

I sit radiobesøg kunne Danes desuden fortælle, at hun er gravid i sit andet trimester med sit og ægtemanden Hugh Dancys andet barn. Graviditeten vil dog ikke have betydning for seriens produktionsforløb, idet ottende sæsons optagelser først påbegyndes i slutningen af året.

De nyeste afsnit af ‘Homeland’s sæson 7 kan ses på dr.dk/tv.

Læs også: Carrie tog sin mest kyniske beslutning i ’Homeland’ hidtil – kan vi stadig holde med hende?

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold