Fra den aldrende pater familias Royal Tenenbaum, der forsøger at svindle sig vej ind i sine voksne børns liv, over den sørgmodige opdagelsesrejsende med de slaskede hundeøjne Steve Zissou til den uhyrligt narcissistiske, men alligevel elskværdige Max Fischer har Wes Anderson, der til maj er aktuel med ’Isle of Dogs’, skabt nogle af de seneste 20 års mest interessante filmkarakterer.
I Andersons ensemblefilm er det dog lige så ofte bifigurerne, der stjæler rampelyset, og vi har her udvalgt nogle af de allermest mindeværdige fra de fire film, Cinemateket sætter fokus på i den store Wes Anderson-serie, som Soundvenue er med til at præsentere her i april og maj: ’Fantastic Mr. Fox’, ’The Royal Tenenbaums’, ’The Life Aquatic with Steve Zissou’ og ’The Grand Budapest Hotel’ (hvoraf karaktererne fra sidstnævnte dog ikke klarer cuttet).
6. Coach Skip
Film: ’Fantastic Mr. Fox’
Skuespiller: Owen Wilson
Bedste scene: Coach Skip gennemgår minutiøst det utroligt komplicerede spil Whack-Bat.
Wes Andersons film er rig på rivaliseringer og konkurrencer, både formelle og uformelle, men byder ikke på så meget reel sport. Når de endelig gør, er scenerne til gengæld mindeværdige. Tv-transmissionen af Ritchie Tenenbaums eksistentielle nedsmeltning i tenniskampen mod Gandhi i ’The Royal Tenenbaums’ er lige dele bedrøvende og hylemorsom. Mindst lige så morsom er Coach Skips gennemgang af det urimeligt uoverskuelige spil Whack-Bat i ’Fantastix Mr. Fox’ – en slags cricket kørt igennem et kafkask pointsystem.
Owen Wilsons flegmatiske stemme passer perfekt til Coach Skip, der, efter sin forklaring af Whack-Bat, sikrer sig sin plads på denne liste med en følelseskold affejning af Ash Fox’ evner som Whack-Bat-spiller. »I think I have some of the same raw natural talent [som Mr. Fox], don’t you?« »You’re… improving. Let’s put it like that«.
5. Fortælleren
Film: ’The Royal Tenenbaums’
Skuespiller: Alec Baldwin
Bedste scene: Fortælleren gennemgår de tre Tenenbaum-børns tidlige bedrifter.
Inspirationen fra Orson Welles’ sagnomspundne ’The Magnificent Ambersons’ er umulig at overse i ’The Royal Tenenbaums’. En historie om en families fald fra tinderne? Tjek. Et victoriansk hus med et spir som omdrejningspunkt? Tjek. En alvidende fortæller? Tjek.
Men hvad gør man, når man ikke kan få Orson Welles som fortæller? Man hyrer naturligvis Alec Baldwin. Og det er netop Baldwin, der med sin varme, bløde og nostalgiske røst etablerer den vemodige grundstemning af spildte år og forliste relationer, der bærer ’The Royal Tenenbaums’. Lige så vigtig som det, der bliver sagt, er måden, det siges på. Og få kan sige det som Baldwin.
4. Dudley
Film: ’The Royal Tenenbaums’
Skuespiller: Stephen Lea Sheppard
Bedste scene: Dudley forsøger at genskabe Raleigh St. Clairs model.
Karakteren Dudley er et studie i kostumevalg, mimik og fravalg. Den unge teenager, der studeres intenst af neurologen Raleigh St. Clair, har næsten ingen replikker i ’The Royal Tenenbaums’, men stjæler alligevel næsten alle scener, som han er med i, med sine store, firkantede briller, kitschede bøllehat og deadpan-mimik.
Dudley lider af en sjælden lidelse, der er en kombination af hukommelsestab, ordblindhed og farveblindhed, men Anderson behandler ham med en ømhed, så han aldrig bliver en punchline, men snarere en stoisk ener, en lysende savant i periferien af en familie bygget på et pilråddent fundament.
3. Clive Badger
Film: ’Fantastic Mr. Fox’
Skuespiller: Bill Murray
Bedste scene: Cuss-skænderiet mellem Mr. Fox og Badger.
Lige siden sin karriereredefinerende rolle som Max Blume i ’Rushmore’ har Bill Murray været et tilbagevendende tilløbsstykke i Wes Andersons film. I ’Fantastic Mr. Fox’ indtager han rollen som den lettere skizofrene advokat Badger, der indledningsvis advarer Mr. Fox mod Boggis, Bunce and Bean, men ender i en forrygende bande-kamp med netop Mr. Fox (»The cuss you are« / »The cuss am I? Are you cussing with me?« / »No, you cussing with me?«) og senere – i et ophedet øjeblik – erklærer sin interesse for »Explosions! Flames! Burning things!«.
Badger er en lille rolle, der gøres stor af Murray. Det er hans særlige evne til at skifte mellem det fyrige og det flegmatiske kombineret med Andersons skægge dialog, der får Badger til at skille sig ud i en verden fyldt med spændende eksistenser.
2. Alistair Hennessey
Film: ’The Life Aquatic with Steve Zissou’
Skuespiller: Jeff Goldblum
Bedste scene: Da Alastair tror, at hans nemesis Steve Zissou er kommet for at redde ham.
Jeg elsker Jeff Goldblum. Hans gummiansigt, kejtede mimik, aparte stemmeføring og – ikke mindst – drilske smil. Ligesom Bill Murray befandt Goldblum sig i slutningen af 90’erne i en slags limbo med roller i stadig mere tvivlsomme film (hej ’Holy Man’!), indtil han – ligesom Murray – genopfandt sig selv hos Wes Anderson.
Goldblum er i sit es som Steve Zissous lede, selvfede rival Alistair Hennessey i ’The Life Aquatic with Steve Zissou’, hvor han skruppelløst fører sig frem uden tanke for andre. Hennessey og Zissou er begge førsteklasses narcissister (som flere af Andersons karakterer), men hvor Zissou trods alt forsøger at lære og ændre sig, ser vi kun Hennessey som karikatur. Det er en demonstrativt endimensionel karakter blæst op til sprængpunktet af Goldblum.
1. Rat
Film: ’Fantastic Mr. Fox’
Skuespiller: Willem Dafoe
Bedste scene: Det ømme øjeblik mellem Rat og Mr. Fox efter deres slagsmål.
En tændstik tændes. Spaghettiwesternmusik toner frem på lydsiden. Der zoomes ind på en rotte, der tager et sidste hiv på en cigaret, inden han henvender sig til Mr. Fox og hans kumpaner: »Y’all are trespassing now. Illegally«. Han drikker lidt af Beans æblecider: »Round these parts we don’t take… kiiiiiiindly to cider poachers«.
Lige fra sin intro til sit endelige farvel brænder den psykopatiske sikkerhedsvagt Rat igennem. Det er umuligt at fjerne blikket fra ham, når hans lange lemmer slanger sig hen over skærmen på vej til fremsige endnu en trussel, starte endnu en slåskamp, fyre endnu en opfindsom one-liner af. Han er en skurk, som skurke bør være, men det er Dafoes stemmeføring, der ophøjer ham til en kultfigur.
Dreven sydstatsaccent møder underlig trykfordeling og kunstneriske pauser, og resultatet er en knivskarpt tegnet poet-psykopat med sit eget æreskodeks og en underlig sårbarhed.
’The Royal Tenenbaums’, ’Fantastic Mr. Fox’, ’The Grand Budapest Hotel’ og ’Life Aquatic’ kan den kommende tid ses i Cinemateket. Læs mere her.