Lesbisk kult omstyrter patriarkatet – se den højenergiske trailer til kultinstruktørs ’The Misandrists’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Canadiske Bruca LaBruce har gennem mere end 30 år præget queerfilmscenen med sine undergrundskultfilm, der udforsker seksualitetens grænser og oftest har pornografisk indhold. Nu er første slagkraftige trailer kommet til hans nyeste skud på stammen: ’The Misandrists’.

Filmen foregår i Tyskland i 1999 og følger en lesbisk kult, som med militaristiske metoder gør alt for at slå patriarkatet af pinden. Kultlederen Big Mother opfordrer kvinderne til at frigøre sig ved at have sex med hinanden, og mænd er absolut forbudte på ejendommen.

Den unge Isolde forelsker sig imidlertid i drengen Volker, som ligeledes er systemafviger, men dog stadigvæk en mandsperson, hvorfor han må skjules for Big Mother. Hun begynder dog at ane, at noget er galt, da politiet kommer på besøg i deres søgen efter en forsvunden dreng.

’The Misandrists’ får amerikansk premiere 25. maj, mens det er mere usikkert, om filmen bliver vist herhjemme.

Læs også: Anbefalinger: I webserierne er intet for queer

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af