Mumblegore-genrens oversete hovedværk er brutalt og genialt

Mumblegore-genrens oversete hovedværk er brutalt og genialt
Når snakken falder på 2010’ernes bedste gyserfilm, overses Adam Wingaard og Simon Barretts ’You’re Next’ på det skammeligste. Den er ellers et nøgleværk i en lille horror-subgenre – og vender slasher-klicheen om den jomfruelige heltinde på hovedet, skriver David Madsen i anledning af vores tema om gyserens nye guldalder.

TEMA. En stor villa midt ude i ingenting. En familie, skræmt fra vid og sans, omringet af en gruppe mystiske maskerede mænd, der vil se blod.

Det er et scenarie, vi har set hundredvis af gange både i slasher- og hjemmeinvasion-genren. Men pludselig sker der noget nyt. Da en af morderne tvinger sig adgang gennem et vindue, angriber han straks en af kvinderne med en økse. Ud af det blå griber hun ud efter en kødhammer, knuser morderens knæskal og fortsætter ved at lave hans baghoved om til grød.

’You’re Next’ ligner på overfladen så mange andre gyserfilm, men den er del af en meget lille subgenre kaldet mumblegore. Subgenren dækker over mikrobudget-indiefilm, der fokuserer på dialog og et ønske om at forlade gysergenrens mange regler og troper i støvet – ligesom de snakkende mumblecore-film i 00’erne fortalte andre relationshistorier end den om ene lykkelige kærlighed.

I dag er der ikke mange, som kender mumblegore, selvom genren resulterede i glimrende gysere som antologifilmen ’V/H/S’, satanistfilmen ’House of the Devil’ og altså ’You’re Next’ fra 2013.

Så hvad gør netop denne film til et helt specielt snefnug – og hvorfor synes den at blive overset i samtaler om moderne gyserfilm?

En koldblodig kvinde

Svaret på det sidste spørgsmål er simpelt: Ved første øjekast er filmen ikke lige så gribende eller original som andre moderne gyserfilm. ‘You’re Next’ har ikke ’It Follows’ cool retrostil, den er ikke en decideret parodi på slashergenren som ’Tucker and Dale vs Evil’ og ’Cabin In the Woods’, og den har ikke samme kommercielle appel som ’The Conjuring’ eller politiske kant som ’Get Out’.

‘You’re Next’.

’You’re Next’ er instrueret og skrevet af makkerparret Adam Wingard og Simon Barrett, som er bedst kendt for ’The Guest’ – en underholdende homage til ’The Terminator’.

»Målet er altid at prøve at lave noget originalt. Hvorvidt vi er succesfulde, kan jeg ikke bedømme, men det er altid målet at prøve at lave noget anderledes«, har Simon Barrett sagt om ’You’re Next’ til Indiewire.

Det er nok udgangspunktet for de fleste filmskabere. Men hvor mange gyserinstruktører finder inspiration fra den samme håndfuld obligatoriske gyserfilm som ’Scream’, ’Halloween’ og ’Saw’, søgte makkerparret inspiration i andre genrer, navnlig Agatha Christies mysterier, hvor fokus er på skurke med dunkle, men også entydige motiver og en helt, som er i kontrol over situationen.

Det er den vinkel, som gør ’You’re Next’ helt særlig. Gyserfilm, og specielt slasher-film, har næsten altid den stærke, jomfruelige heltinde, der i sidste ende besejrer monsteret med dets eget falliske våben.

’You’re Next’ går imod den tendens. Den kvindelige hovedperson, Erin, er koldblodig og hård i flinten fra start. Det betyder, at vi har et klart fokus igennem hele filmen, som gør det mere interessant at finde ud af, hvorfor de maskerede mordere er på rov efter familien.

Sponsoreret indhold
Portræt af Carcels kreative direktør Louise van Hauen
Hun fortæller om sin proces og kampen for at gøre det "godt nok". Mød hende og flere kreative kvinder i 'Portraits by Spotify | Sonos'.
EKSTERNT LINK
Spotify | Sonos

Mumlen og vrøvlen

Familien har sine egne problemer at døje med, før de bliver slagtet. Faren og moren har inviteret alle fire børn og de dertilhørende svigerbørn til Thanksgiving i deres gigantiske villa for at begrave de mange stridsøkser, som i løbet af årene har adskilt dem. Men som med alle gode familiesammenkomster bliver de gamle skænderier straks støvet af, og under aftensmaden ryger to af brødrene for alvor i totterne på hinanden.

Her viser filmen en af sine store styrker: Dialogen. Skænderiet mellem de to er febrilsk og vrøvlet og spreder sig hurtigt til resten af familiemedlemmerne, der kun intensiverer situationen. Da en af kæresterne ud af det blå bliver myrdet, ryger situationen af sporet. Folk skriger, falder over møbler og råber i munden på hinanden.

De mere naturlige reaktioner gør fortællingen langt mindre konstrueret end mange andre slasher-film. Da et af familiemedlemmerne vælger at forlade husets tvivlsomt trygge rammer, er det ikke, fordi filmen dikterer, at hun skal myrdes, men fordi hun opdager en af morderne under en seng og får et panikanfald.

Familiens paniske reaktion skiller også straks Erin ud fra resten af flokken. Hun fastholder fra det første drab fatningen og bryder mere eller mindre med alle de karakterfejl, som ’Scream’ ellers har fortalt os, at gyserkarakterer lider under. Hun holder folk sammen, hun finder potentielle våben i huset, hun sørger for, at mordene er døde, før hun fjerner deres masker, og hun prøver konstant at forbedre familiens odds ved at lave fælder og kime politiet ned, også selvom telefonerne ikke har noget signal.

Inspiration fra giallo

At hovedpersonen er en fighter i stedet for en overlever, giver samtidig instruktør Adam Wingard masser af muligheder for underholdende scenarier, hvor morderne undervurderer Erin, en lille furie af en australier, der i sidste akt tager kampen op ene kvinde med en hel håndfuld psykopater.

I én scene opdager en af morderne, at Erin gemmer sig bag kælderdøren og går løs på den i bedste Jack Torrance-stil. Men i stedet for at krølle sig sammen i hjørnet venter hun på et uopmærksomt øjeblik fra ham, hvorefter hun angriber med kniv og vrede.

Sharni Vinson i ‘You’re Next’.

Mordene er alle vidunderligt klamme og rammer som en våd klud i ansigtet. Som da en prætentiøs filmskaber (en glimrende cameo af Ti West) får en pil igennem panden. Eller da en af kvinderne løber ind i en wire, som belejligt er hængt op i højde med hendes halspulsåre.

Måske er det sigende, at Simon Barrett i ovennævnte interview med Indiewire nævner Mario Bavas ’Bay of Blood’ som inspiration til filmen: Det er den bedste giallo-film, der på lignende vis fokuserer på mysteriet og samtidig har nogle af genrens mest saftige mord.

Men blev ’You’re Next’ så et verdensomspændende fænomen, der fastslog Adam Wingard og Simon Barrett som afgørende stemmer inden for en ny bølge af slasher-film? Desværre ikke.

Makkerparrets første større film ’Blair Witch’ var en økonomisk fiasko. Wingard gik videre til at lave den hvidvaskede liveaction-udgave af ’Death Note’, som er bedre end dens rygte, men stadig ikke god.

Deres næste projekt er et remake af den brutale sydkoreanske selvtægtfilm ’I Saw the Devil’. Taget i betragtning af, hvor miserable de amerikanske udgaver af ’Oldboy’ og ’A Tale of Two Sisters’ (der hed ’The Uninvited’ i USA) var, er der næppe nogen grund til at forvente meget, men man har jo lov at drømme.

Heldigvis har slasher-filmen vundet en smule mere indpas det seneste år. ’Happy Death Day’ og ’Tragedy Girls’ har begge vist, at kreative filmskabere kan rykke genren videre fra de stereotyper og mønstre, som har præget den siden 80’erne. Man kan kun håbe, at fremtidige slasher-instruktører vil følge det eksempel, som ’You’re Next’ så effektivt har stillet op.

‘You’re Next’ kan lejes på Blockbuster og SF Anytime.


TEMA: Gyserens nye guldalder

Horrorgenren syder og bobler i disse år, særligt i USA, hvor film som ’Get Out’, den biografaktuelle ’A Quiet Place’ og den kommende ’Hereditary’ bliver taget imod med åbne arme og svedige håndflader. Men hvad er de vigtigste strømninger i genren lige nu, og hvad bør man se? Over den næste uges tid stikker vi hegnspæle i gyserlandskabet både i Amerika, Danmark og på Netflix, hvor de angstfremkaldende oplevelser står i højere og højere kurs.

Læs også: Den amerikanske horrorfilm er trådt ind i en ny guldalder

Læs også: De bedste horrorfilm i dette årti

Læs også: Verden ramler sammen – horrorfilmene troner frem