Easter eggs viser en verden rundt om filmen: Her er fem af de bedste

Easter eggs viser en verden rundt om filmen: Her er fem af de bedste
I anledning af påsken – og Steven Spielbergs referencemættede ’Ready Player One’ – kigger vi nærmere på fænomenet easter eggs. Og udpeger fem af de bedste.

Påskeæggene triller rundt i hjemmene i disse dage, og det gør de også på det hvide lærred. Steven Spielbergs premiereaktuelle actioneventyr ’Ready Player One’ er fyldt med de såkaldte easter eggs, referencer, jokes eller skjulte detaljer, der nikker selvrefleksivt til fansene i biografstolen og rækker ud over filmens afgrænsede illusion.

Det kunne være en reference til en anden film. Det kunne være, at instruktøren optrådte i en ubetydelig birolle. Eller det kunne være, at en person fra virkelighedens verden optrådte flygtigt i en film om sig selv.

Easter eggs kan rumme en mere end parentetisk betydning. I både medie- og diskursteori bruger forskere fx spalte efter spalte på at undersøge fænomenet intertekstualitet, som easter eggs ofte er et udtryk for. Julia Kristeva, der opfandt begrebet, sagde, at enhver tekst, det være sig en film eller en bog eller noget tredje, er et kludetæppe af citater fra andre tekster. Alt opstår i en kontekst – og når konteksten fremhæves, fx med et nik til et andet værk, udvikler det både det nye og det gamle værk.

Men i mainstreamfilmen handler det mest af alt om sjov og spas og kærlige nik til inspirationskilder.

Pixar er verdensmestre i at fodre sit voksne publikum med nichereferencer til filmhistorien, Spielberg og Scorsese nyder at hylde de film, der formede dem i barndommens biografsale, og Marvel-folkene laver fanservice – og sørger for rigeligt stof til amatørdetektiver på diverse fora – når de refererer på kryds og tværs af tegneserieuniverserne.

Easter eggs kan komme i mange former og varianter, de kan være åbenlyse eller helt usynlige, (næsten) ubetydelige eller ret væsentlige.

I anledningen af både påsken og ’Ready Player One’ er her fem af de bedste:

‘The Departed’: Kryds, og du er død

Easter eggs dukker i stor stil op hos nostalgiske filmmagere, der fremtryller eskapisme på ryggen af hedengangne cineast-forbilleder. Folk som Scorsese og Spielberg er opflasket i biografens mørke, og de lader ofte deres kærlighed til tidligere film og instruktører præge deres billeder.

Sponsoreret indhold
Hvordan blev »a fat boy from nowhere« en superstjerne?
Kom tæt på en af musikhistoriens største legender i det storslåede drama om Elton John. Læs fem gode grunde til at se ‘Rocketman’ her.
UIP

Et af de mest elegante eksempler er Scorseses foreshadowing i Oscar-triumfatoren ’The Departed’.

Ideen er simpel: Et ’X’ markerer alle de centrale personer, der senere dør i filmen. Som regel er X’et formet af arkitekturen, men det kan også være skabt af en skygge eller af gaffatape i en elevator.

Det er et raffineret ekstra lag i en fortælling, hvor hovedpersonerne falder som døgnfluer og kan både ses som en fatalistisk kommentar eller en selvrefleksiv fremhævelse af filmskaberens hånd. Men mest af alt er det en hyldest til en af Scorseses personlige favoritter, gangsterfilmen ’Scarface’ fra 1933, der bruger samme motiv.

Se en sammenligning af filmene ovenfor.

Alfred Hitchcock på lynvisit i egne film

Det er egentlig underligt, at Hitchcock insisterede så hårdnakket på at optræde i sine egne film. For mens han strikker thrillerplotter sammen, så sveden drypper, er hans cameo-optrædener skæve, komiske og helt ærligt utroværdige. Det er måske også derfor, at instruktøren oftest aflægger visit i sine film, inden suspensen er blevet for tæt.

Men selvom Hitchcock afslører sig selv som en ringe skuespiller i selv diminutive roller, er det en fornøjelse at lede efter den skaldede auteur, hvad enten han kommer for sent til bussen (’North by Northwest’), dukker op på et avisfoto (’Lifeboat’) eller går på gaden med to tæppetissere (’The Birds’). Det er Find Holger for filmelskere.

I alt havde Alfred Hitchcock 39 mikroskopiske roller i sine film, de fleste elskeligt fjollede signaturer i nervevridende genistreger.

Pixar-film peger på hinanden

De filmiske påskeæg står i kø i ikke én, men snart sagt alle Pixar-film, der er kendt for at begejstre og berige både børn og deres forældre.

Det er trods alt ikke alle på folkeskolens nederste trin, der fanger subtile nik til ’Ondskabens hotel’ og ’Terminator 2’ midt i den hæsblæsende handling.

Hvad angår easter eggs, er Pixar dog mest kendt for at trække tråde mellem studiets film – i så høj grad, at flere motiver går igen i samtlige film. Listen er lang, men mest kendt er måske ’A113’, navnet på det klasseværelse, hvor blandt andre Pixar-stifer John Lassetter og instruktør Brad Bird blev udklækket på California Institute of Arts.

Det er et vidnesbyrd om legelyst og sammenhold i studiet – og så er det en evig kilde til skattejagt for internettets besatte detektiver.

Se en video med referencerne herover.

Starbucks-kopper en masse i ‘Fight Club’

Et easter egg behøver ikke at være en intertekstuel reference, det kan også bare være en joke eller en skjult detalje, som vi kun finder, hvis vi finder luppen frem.

I ’Fight Club’ reklamerer en biograf for ’Syv år i Tibet’, en film, hvor Brad Pitt spiller en rolle, der afviger noget fra macho-anarkisten Tyler Durden.

David Finchers polemiske slåskampsklassiker rummer dog et endnu mere markant easter egg: Eftersigende kan man spotte en Starbucks-kop i alle filmens scener som en kommentar til forbrugersamfundets slaveri, skabt af kæmpefirmaer, der sætter sig tungt på vores samfund og hverdag. Det er et vægtigt tema i Finchers Chuck Palahniuk-filmatisering.

Overraskende nok var kaffegiganten selv med på ideen, også selvom Fincher ikke lagde skjul på, at der snarere end klassisk product placement var tale om en fuckfinger til det, firmaet står for. Men omtalen forsvandt jo ikke af den grund.

Det hele hænger sammen i ’Black Mirror’

Ved første øjekast er det fløjtende ligegyldigt, om du ser sæson 4 før sæson 1 i ’Black Mirror’, eller om du hopper rundt mellem afsnittene inden for hver enkelt sæson. I Charlie Brookers dystopiske tech-mareridt starter og slutter handlingen i ét afsnit og bevæger sig til en ny virkelighed i det næste.

Og dog. For seriens brug af easter eggs antyder, at alle kapitler foregår i samme univers. Det har vi skrevet en længere artikel om her.

I ’White Cristmas’ og ’Shut Up and Dance’ ser vi en nyhed om, at premierministeren, der knaldede en gris i ’The National Anthem’, skal skilles, Irma Thomas-hittet ’Anyone Who Knows What Love Is (Will Understand)’ dukker op i flere efterfølgende afsnit, efter Abi optræder med den i ’15 Million Merits’, og i ’Black Museum’ befinder flere tech-dingenoter og beklædningsgenstande fra tidligere afsnit sig bag udstillingens glasmontrer.

Referencerne slår revner i fortællingens egne rammer og puster yderligere til det fanhysteri, der er grundlaget for mangt en reddit-tråd.