Vilde reaktioner på ’Call Me By Your Name’-instruktørs nye gyser: »Én af de mest fucked up ting, jeg nogensinde har set«

Vilde reaktioner på ’Call Me By Your Name’-instruktørs nye gyser: »Én af de mest fucked up ting, jeg nogensinde har set«
Dakota Johnson i sit tidligere samarbejde med Luca Guadagnino, 'A Bigger Splash'.

Luca Guadagnino, der stod bag indiehittet ’Call Me By Your Name’, er for tiden i gang med at færdiggøre sin genfortolkning af Dario Agentos horrorfilm ’Suspiria’ fra 1977.

Sidste uge fortalte filmens hovedrolleindehaver, Dakota Johnson, at optagelserne tog så hårdt på hende, at hun »blev nødt til at gå i terapi«. Den færdige film kunne også godt gå hen og blive en rædselsvækkende oplevelse.

Da et klip fra den nye ’Suspiria’ blev vist til dette års CinemaCon, affødte det nemlig vilde reaktioner på Twitter. Her skrev Colliders chefredaktør, Steven Weintraub, for eksempel, at klippet var »én af de mest fucked up ting, jeg nogensinde har set på CinemaCon. Folk ved mit bord vendte sig væk fra lærredet. Alt, jeg kan sige, er, at den er mere end ekstrem og ulækker, og jeg bliver nødt til at se mere«.

Filmen følger den unge ballerina Susie Bannion, spillet af Dakota Johnson, som går i lære på en prestigefuld tysk danseskole. Hun finder dog hurtigt ud af, at skolen gemmer på mørke hemmeligheder, som er svære at slippe væk fra.

I klippet, som blev vist på CinemaCon, danser Bannion for skolens lærerinder, som spilles af Tilda Swinton. På mystisk, og ganske ubehagelig, vis, styrer danserindens bevægelser en anden elevs bevægelser i et andet rum. Mens Bannion udfolder sine danseevner, bøjer den anden kvindes krop sig på unaturlige måder, indtil hendes knogler er brækkede, og hun er »reduceret til en rystende knude på gulvet«, som Indiewires journalist beskrev det.

’Suspiria’ distribueres af Amazon, som regner med en amerikansk premire til efteråret. Se Twitter-reaktionerne nedenfor.

Læs også: Bør man virkelig røre ved et af de største gysermesterværker i historien?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af