Vind billetter til Soundvenue Forpremiere på Mads Brüggers ‘Sankt Bernhard Syndikatet’ med Frederik Cilius og Rasmus Bruun

Vind billetter til Soundvenue Forpremiere på Mads Brüggers ‘Sankt Bernhard Syndikatet’ med Frederik Cilius og Rasmus Bruun
Rasmus Bruun i 'Sankt Bernhard Syndikatet'.

Hvis der er noget, som Radio24syv-programchef Mads Brügger og ’Den Korte Weekendavis’-duoen Frederik Cilius og Rasmus Bruun har til fælles, er det lysten til at provokere.

Brügger har som instruktør tidligere taget svære emner op i dokumentarfilm som ’Ambassadøren’ og ’Det røde kapel’. Med den nye ’Sankt Bernhard Syndikatet’ tager han imidlertid hul på sin første fiktionsfilm, hvori Cilius og Bruun desuden filmskuespildebuterer.

I den sorte komedie spiller de to gamle Herlufsholm-venner, der drager til Kina for at opdrætte sanktbernhardshunde, der efter sigende sælger som varmt brød på landets sorte marked. I traileren finder Rasmus desuden ud af, at han lider af muskelsvind, hvortil lægen koldt tilføjer: »Jeg synes personligt at Stephen Hawking har levet for mange år med den sygdom«.

7. maj afholder Soundvenue i samarbejde med DriveNow forpremiere på filmen i Empire, hvor både Brügger, Cilius og Bruun vil møde op til en Q&A. I den anledning udlodder vi 2 x 2 billetter til visningen.

Svar rigtigt på nedenstående spørgsmål og deltag i lodtrækningen om billetterne. Konkurrencen slutter den 1. maj, og vinderne får direkte besked.

Hvad hedder teaterstykket, Rasmus Bruun og Frederik Cilius har optrådt med her i foråret med udgangspunkt i deres roller i ‘Den Korte Radioavis’?