De 10 bedste krimiserier på streamingtjenesterne lige nu

De 10 bedste krimiserier på streamingtjenesterne lige nu
Idris Elba som 'Luther', der snart vender tilbage med sæson 5.
Streamingtjenesterne bugner af fremragende krimiserier, der lokker med iskolde mordmysterier, hårdkogte efterforskere og frydefuldt gætværk for os, der ikke kan få nok af genrens mysteriøse krumspring. Vi guider til de 10 bedste af slagsen – med et par oversete perler imellem.

10. ‘Collateral’

Englands første reelle Brexit-krimi lægger ikke fingre imellem i samfundskritikken af nationens forskrækkede afstandtagen fra ’fremmede’ såvel som krigsindsatsen i Mellemøsten.

Men selvom ’Collateral’ maler med vel store dramatiske penselstrøg, når den udfolder sin fortælling om mord og menneskesmugling, er dens politiske ærinde tilpas skarptskårent til, at miniserien føles både interessant og relevant som kunstnerisk kommentar til Englands største identitetskrise i århundreder.

Carey Mulligan spiller den gravide efterforsker Kip, der stikker hånden i et hvepsebo, da hun begynder at afdække likvideringen af et pizzabud med arabiske aner. En lesbisk præst, en kvindelig soldat med PTSD, to flygtningekvinder, en politiker og dennes alkoholiserede ekskone udgør resten af det centrale persongalleri, der måske nok skriger til himlen af pertentlig politisk korrekthed, men som sammen spejler en række af de sociale fordomme og klasseskel, briterne bakser med anno 2018.

Kan ses på Netflix.

9. ‘C.B. Strike’

Som en ludende bjørn humper etbenede, storrygende Cormoran Strike rundt i London og opklarer forbrydelser med al den overlegne snilde, krimigenren forbeholder sin mest elskede antihelt, den amoralske privatdetektiv med et misforstået hjerte af guld. Ikke nok med at Strike er krigsveteran med posttraumatisk stres, han er også søn af en feteret engelsk rocklegende – og så får han naturligvis selskab af en smuk kvindelig assistent i form af vakse Robin.

’C.B. Strike’ tikker ivrigt krimiklicheens bokse med stor kærlighed til genrens velkendte troper over Agatha Christie-modellen, men på forunderlig vis fungerer serien, netop fordi den ublu bekender kulør til tonerne af Beth Rowleys nostalgisk smægtende ‘I Walk Beside You’ over introsekvensens grynede billeder. Og ja, fordi en vis J.K. Rowling, der har skrevet bogforlægget, endnu engang flekser sin umiskendelige evne til at skabe atmosfæriske fortællinger af lige dele ærkeengelsk hygge og overraskende abrupt mørke. Her tilsat 1960’er-glans og analogt efterforskningsarbejde over for det nutidige Londons beskidte vrangside.

Tom Burke med hareskår (hans eget) og viltert hår har karisma i spandevis som den fysisk og psykisk amputerede Strike, mens Holliday Grainger puster (lidt for sødt) liv i sidekicket med en blanding af fornuft og følelse. Det er så engelsk, som det kan blive – og ovenud underholdende.

Sæson 1 kan ses på HBO Nordic.

8. ‘Luther’

Der er én altoverskyggende grund til, at man skal se BBC’s ‘Luther’, og han hedder Idris Elba. I serien, der sammen med rollen som Stringer Bell i ‘The Wire’ gav skuespilleren sit store gennembrud, er Elba coolere end cool som den brillante efterforsker, der nægter at følge spillets regler og ofte kommer til at overskride dem så eftertrykkeligt, at man seriøst kan diskutere, om man stadig kan holde af ham.

Men well, det kan man jo, fordi han er Idris Elba, og hans Luther er en af de mest ikoniske efterforskere i nyere tids tv – en figur, der vil gå over i krimihistorien på siden af Colombo, Miss Marple og de andre. Som krimiserie er ‘Luther’ en anelse ordinær – både medrivende og til tider uhyggelig, men også lidt for ensformig i det konstante fokus på kvindebesatte seriemordere af mere og mere ekstrem karakter, men det gør ikke så meget, når man begaves med et så fængslende anker.

Der foreligger fire korte sæsoner, mens en sæson 5 er undervejs, så det er et godt tidspunkt at catche op på herlighederne, der også inkluderer Ruth Wilson fra ‘The Affair’ i et foreløbigt karrierehøjdepunkt.

Kan ses på Netflix.

7. ‘Happy Valley’

Englændernes primærinstinkt for at sprøjte dystre krimiserier ud på samlebånd er lige så indgroet i den kulturelle folkesjæl som Liberal Alliances Ungdoms krav på skattelettelser til kapitalismens mørke fyrster. Men i vrimlen af titler kan enkelte perler synke nærmest ubemærket til bunds på streamingtjenesterne herhjemme – heriblandt seværdige ’Happy Valley’, hvis første sæson vandt en BAFTA for bedste dramaserie i 2015.

Serien er skrevet og instrueret af Sally Wrainwright og har Sarah Lancashire i hovedrollen som politikvinden Catherine, der stadig sørger over sin teenagedatter Beckys selvmord for otte år siden. Becky blev gravid efter en voldtægt, og Catherine og hendes tørlagte misbrugssøster Clare (Siobhan Finneran) passer nu Beckys søn, Ryan, mens hverken Catherines eksmand eller voksne søn vil have noget med familien at gøre. Happy days!

Da Catherine finder ud af, at manden, der voldtog Becky, er blevet løsladt fra fængslet, bliver hun besat af at opsøge ham – uden at vide, at han rent faktisk er involveret i kidnapningen af en ung kvinde.

’Happy Valley’ er rasende velspillet og tegner et knugende mørkt portræt af minisamfundet i den pittoreske dal Calder Valley i Nordengland. Som vi også har set det i en anden anbefalelsesværdig britisk krimi, ‘Broadchurch’, er ingen engelske landomgivelser som bekendt så fredfyldte, at de ikke huser en potentiel ormegård under postkortidyllen.

Sæson 1 og 2 kan ses på Netflix. Sæson 3 får premiere i slutningen af 2018.

Annonce

6. ‘Manhunt: Unabomber’

Som om man ikke havde nok aversioner mod Post Danmarks service, så vil Netflix’ seriedramatisering af efterforskningen af den notoriske bombemand, der fra 1978 til 1995 spredte skræk og rædsel i USA – hvor han dræbte tre og sårede 23 – indgyde dig akut fobi for uventede pakkeleveringer.

FBI’s jagt på Ted Kaczynski aka. The Unabomber hører til landets mest omtalte efterforskninger, der kulminerede med pågribelsen af den tidligere Harvard-studerende og matematikgeni i dennes primitive træhytte i Montana. Her havde Kaczynski i årevis konstrueret stadigt mere sindrige bomber og sendt dem til ofre, han mente undergravede menneskets frie vilje ved at fremme den teknologiske udvikling. En politisk terrorist til fingerspidserne, hvis idealer og dystopiske skræmmebillede ekkoer foruroligende velkendt midt i vor tids debatter om digitale masseindsamling af privatpersoners følsomme data.

Paul Bettany spiller Kaczynski med en fascinerende intensitet, der får den ellers noget formulariske serieproduktion at gnistre, uagtet om man kender til begivenhederne eller ej. Som vores filmredaktør skrev ved premieren:

»Serien skitserer Kaczynski traumer uden at reducere ham til traumet. Han kropsliggør et voldsomt opkog af manglende empati, høj intelligens, uhyrlige oplevelser i de formative år, storhedsvanvid, ensomhed og samfundskritik gone wry. Dét er da en langt mere tankevækkende konstruktion end en mand, der kastede dartpile efter sin mors afskårne hoved«.

Kan ses på Netflix.

5. ‘River’

Den svenske nationalskat Stellan Skarsgårds vejrbidte fjæs er som æltet i modellervoks til rollen som afdanket, desillusioneret krimihelt, og i denne noget oversete engelske miniserie spiller Trier-favoritten sig helt ud som efterforskeren River, der er forhippet på at optrevle mordet på partneren Jackie (krimiveteran Nicola Walker).

John River er en træt, vrissen mand med psykiske problemer og adfærdsvanskeligheder, som kollegerne helst undgår at komme i nærkontakt med. Jackie var Rivers mellemmand til den ’almindelige’ hverdag og interaktion med andre mennesker, han ikke selv forstår at knække koden til, og savnet efter hende får River til at se og føre samtaler den afdøde. Tendensen gør ham ikke ligefrem mere populær på jobbet, hvor det kun er Rivers overordnede Chrissie (altid geniale Lesley Manville fra ’Phantom Thread’), der holder hånden over efterforskerens særheder.

’River’ er en mørk rejse ind i Londons regnfyldte gyder langs grågrumsede Themsen og op ad betontrapperne i trøstesløse kommunale boligblokke, mens River selv synker ned under vandoverfladen i den kriminelle underverden – forfattet af serieskaber Abi Morgan, der tidligere skrev manuskriptet til den æstetisk beslægtede, ditto tungsindigt destruktive ’Shame’ (såvel som Oscar-vinderen ’The Iron Lady’).

Kan ses på Netflix.

4. ‘The Night Of’

Med miniserien ’The Night Of’ vendte HBO tilbage til krimirødderne og den form for maskulint mytologiske historiefortælling, der udgjorde fundamentet under streamingtjenestens vægtige position i tv-historien.

Serien sprinter ud af starthullerne med et klaustrofobisk kick-off, idet studenten Naz’ (Riz Ahmed) anklages for et brutalt kvindemord, han ikke har nogen erindring om, og slutter med en stærk (om end ikke uniformt tilfredsstillende) finale spillet ud over et af de bedste retssagsseriescenarier i nyere tid.

Var ’The Night Of’s midterstykke ikke snublet over et anfald af overdramatiseret persontegning af Naz, havde HBO meget vel kunne føje endnu et mesterstykke til kartoteket, ikke mindst takket være John Turturros geniale præstation som Naz’ lurvede, psoriasis-plagede advokat John Stone, hvis affektioner for en hjemløs rød kat nær stjæler billedet fra krimigåden.

’The Night Of’ når hverken ’Soprano’ eller ’The Wire’-højder – som den så tydeligt aspirerer til – men stjerneholdet bag leverer immervæk fængslende underholdning ud fra historien af ’Schindler’s List’-manusforfatter Steve Zaillian og ’The Wire’-medforfatter Richard Price. Og så lefler rollelisten uvægerligt for en serieelskers rosenrøde HBO-affektioner, når et potpourri af netop ’The Wire’-kendinge slår vejen forbi – deriblandt gode gamle Omar aka. Michael Kenneth Williams.

Kan ses på HBO Nordic.

3. ‘The Missing’

Man går ikke just opløftet fra den engelsk-amerikanske samproduktion fra BBC og Starz. Forsvundne børn. Sørgende forældre. Deprimerede efterforskere. Dunkle forbrydersyndikater. Hvor trist kan det blive?

Heldigvis er der en mening med uhyrlighederne, for ‘The Missing’ er en af de mest kompromisløse, menneskelige og spændende krimiserier i nyere tid. I første sæson rejser ægteparret Toby og Emily med deres femårige søn Oliver fra England til Frankrig på ferie, hvor Oliver under ét sekunds uopmærksomhed forsvinder sporløst. Og mens moren efterhånden forsøger at komme videre med sit liv, bliver faren – knudet og knugende spillet af James Nesbitt – mere og mere besat af at opklare forbrydelsen. Han får hjælp af den karismatiske franske efterforsker Julien Baptiste.

Som whodunnit er ‘The Missing’ neglebidende, men det er portrættet af to forældres meget forskellige måder at håndtere sorgen og savnet på, som hæver ‘The Missing’ fra mængden. Ikke helt ulig første sæson af danske ‘Forbrydelsen’, men mere mørkt og uforsonligt. Anden sæson, der koncentrerer sig om to beslægtede forsvindinger, holder det høje niveau.

Begge sæsoner kan ses på Amazon Prime. Sæson 1 kan ses på Filmstriben under titlen ‘Forsvundet’. Sæson 2 kan ses på C More.

2. ‘Killing Eve’

Det skorter som bekendt ikke just på kvindelige efterforskere i krimigenren, men serieskaber og manuskriptforfatter Phoebe Waller-Bridges ’Killing Eve’ skiller sig ud fra mængden med et skarpt feministisk fokus på det kvindelige blik på begge sider af loven. Og går i en bue udenom den klassiske krimitrope, hvor bestialske kvindemord agerer handlingskatalysator for hovedrollens engagement.

I ’Killing Eve’ spiller Sandra Oh efterforskeren Eve på sporet af den følelsesmæssigt afstumpede, komplet utilregnelige lejemorder Villenelle (en skrækindjagende Jodie Comer), der har forvandlet Europa til sin jagtmark på bestilling fra forbrydersyndikatet The Twelve.

Magtforholdet i Eve og Villenelles katten efter musen-leg bølger semi-erotisk frem og tilbage med en uforudsigelighed og sporadisk brutalitet, der holder én fangen på kanten af sofaen: Sjældent har en seriekarakterer været så umulig at blive klog på som Villenelle, hvis blik det ene øjeblik synes at dådyrflakke af fortidens traumer for det næste at lyne af morderisk fryd, når hun dolker vores og Eves blottede medlidenhed i hjertet. Narret igen.

Waller-Bridge har konstrueret en ferm krimithriller, der giver de maskuline genrekonventioner en tiltrængt saltvandsindsprøjtning, og hvor kvinderne udnytter deres eget og hinandens køn på godt og ondt for at få, hvad de vil have, uden et gran af dramaturgisk fordømmelse og skam. Alt imens drabelige Villenelle – hvis designeroutfits giver samfundets fordomme om den tomme modedulle fingeren – lader hånt om klicheerne, når hun ingenlunde skelner mellem mand og kvinde i sin udførelse af jobbet. Sæson 2 er allerede bekræftet, og tak for det.

Sæson 1 kan ses på HBO Nordic.

1. ‘Fargo’

Der er ingen vej udenom FX’s storslåede krimimesterværk ’Fargo’, der over tre miniseriesæsoner har introduceret os for kulsorte, græske hybristragedier anført af et menageri af brillante og absurde personager i storspillende ensemble-casts.

Serieskaber Noah Hawley har på imponerende vis løftet arven fra Coen-brødrenes 90’er-kultklassiker i fortællinger fra North Dakotas snedækkede vidder, der trækker tråde til både filmen og hinanden på tværs af tid og sted, og ’Fargo’s intrikate mysterier åbner sig som en russisk babusjka-dukke, der kontinuerligt belønner den særligt vakse seer – og sender Reddit-teoretikerne på overarbejde.

Første sæson gav Billy Bob Thortons påtrængende lejemorder diabolsk frie tøjler og Martin Freeman rig mulighed for at ryste enhver association med hygsomme hobbitter af sig i en rolle, der ekkoede William H. Macys galoperende amoralske kujon Jerry Lundegaard.

Anden omgang hævede barren yderligere, da den besøgte Reagan-æraen med slet skjulte satiriske paralleller til nutidens politiske klima i USA og sublime skuespilpræstationer af blandt andre Kirsten Dunst (i sin karrieres stjernerolle), Jesse Plemons og Bokeem Woodbine.

Og tredje sæson gav Carrie Coon og Elizabeth Winstead mulighed for at shine i opgøret med Ewan McGregors halvhjernede tvillingebrødre og David Thewlis’ forrygende superslange V.M. Varga som rådnende (i bogstaveligste forstand) mørkemand over korruption i det amerikanske erhvervsliv, der kvæler små forretningsdrivende og snor ordensmagten om lillefingeren. Ligesom sæsonen også gav kritiker-darling Michael Stuhlbarg et folkeligt gennembrud (’Call Me By Your Name’).

Fjerde sæson af ’Fargo’ får premiere i 2020, og vi glæder os som små børn før juleaften. Der er længe, længe til.

Sæson 1-3 kan ses på HBO Nordic.

Læs også: De bedste dramaserier på Netflix – rangeret 

Læs også: De 20 bedste HBO-dramaserier nogensinde