Nikolaj Coster-Waldau skal spille hovedrollen i thriller fra ’Taboo’-instruktør

Nikolaj Coster-Waldau skal spille hovedrollen i thriller fra ’Taboo’-instruktør
Nikolaj Coster-Waldau i '3 ting'

Vor danske udsendte i Westeros (well, den ene af dem) er ved at fylde kalenderen med kommende projekter nu, hvor ’Game of Thrones’-forpligtelserne så småt lakker mod enden.

Fra Cannes lyder det således, at Nikolaj Coster-Waldau skal spille hovedrollen i thrilleren ’The Silencing’ af den finske ’Taboo’-instruktør Anders Engström. Filmen handler om en jæger på sporet af en udspekuleret morder, der måske/måske ikke kidnappede hans datter for år tilbage.

Producer Cybil Lui siger om filmen til Deadline:

»’The Silencing’ er en barsk thriller fuld af komplekse karakterer, hver med en mørk fortid præget af knugende skyld. Anders (Engström, red) har vist med både ’Taboo’ og den finske krimifilmserie ’Vares’, at han kontinuerligt leverer blændende visuelle værker kombineret med intense skuespilpræstationer. Jeg er sikker på, at hans visioner for Nikolajs jagt på morderen vil resultere i, at vi kommer til at sidde helt ude på stolekanten«.

Optagelserne på ’The Silencing’ begynder til efteråret.

Læs også: Will Smiths ‘Bad Boys 3’ har fået officiel premieredato 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af