Ny Batman-serie på vej – denne gang om butleren Alfred

Ny Batman-serie på vej – denne gang om butleren Alfred

Normalt iler fortællinger om Batman direkte fra forældrenes død til flagermusmanden oprydningsarbejde i Gothams kriminelle underverden. Men Fox-serien ’Gotham’ har over foreløbigt fire sæsoner givet et ganske kulørt bud på, hvad der skete med Bruce Wayne i årene mellem familietragedie og selvtægt.

Nu vil den MGM-ejede kabelstation Epix give Waynes butler, Alfred Pennyworth, en lignende behandling i prequelserien ’Pennyworth’. Hovedforfatteren bag ‘Gotham’, Bruno Heller, forfatter også den nye serie, mens producer Danny Cannon instruerer det første af i alt 10 afsnit. Det skriver The Hollywood Reporter.

Den kommende serie vil angiveligt løsrive sig fra ’Gotham’-universet, hvor Sean Pertwee gav en hæs og hårdkogt fortolkning af butleren. Det er endnu uvist, hvem der skal spille den yngre udgave af Alfred.

Mens sidste sæson af ’Gotham’ forlader starthullerne senere på året, sigter ’Pennyworth’ mod en premieredato i 2019.

Læs også: ‘Gotham’ er batshit crazy – og den bedste superhelteserie, du ikke ser

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af