’BoJack Horseman’ vender tilbage – premieredato afsløret i genial korrespondance mellem BoJack og Netflix

’BoJack Horseman’ vender tilbage – premieredato afsløret i genial korrespondance mellem BoJack og Netflix

’BoJack Horseman’ er ved at sadle op til sin femte sæson. Den animerede Netflix-serie er klar til at løbe over skærmene den 14. september.

Nyheden landede via en genial lille Twitter-korrespondance mellem BoJack Horseman himself og en fan – nå ja, og Netflix, der var nødt til at blande sig, da stjernehesten blev lidt for flabet.

Da en fan spurgte til, hvornår sæson fem landede, svarede BoJack: »Woowww, tillykke, du er den 10000000 person, der stiller det spørgsmål, din præmie er svaret 14. september, stop nu venligst med at spørge mig«, hvortil Netflix var hurtige: »BoJack… Vi har talt om det her. Er jeg nødt til at ophæve dine Twitter-privilegier?«.

Som man næsten kunne forvente har BoJack ikke været helt appelsinfri under givne samtale (»Jeg husker en 87 % sammenhængende samtale, hvor du fortalte mig, jeg skulle gøre dette lige nu«), så BoJack søgte hjælp hos Jack (en af BoJacks »magtfulde venner«) for at ændre sit Twitter-kodeord, hvorpå samme Jack sms’ede Netflix om, at der nu var en fuld hest, der krævede at blive lukket ind på hans kontor – og sådan fortsættes Twitter-mundhuggeriet.

Summa summarum: ’BoJack Horseman’ er tilbage med sin femte sæson på Netflix den 14. september, og han er lige så fordrukken, forrykt og fænomenal som altid.

Se uddrag fra korrespondancen herunder eller få det hele med via BoJack Horsemans Twitterprofil.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af