Dansk Oscar-vinders roste debutfilm ‘I Kill Giants’ kommer endelig til landet – premiere om blot to uger

Dansk Oscar-vinders roste debutfilm ‘I Kill Giants’ kommer endelig til landet – premiere om blot to uger

Anders Walter er gået i en stor bue uden om den slagne vej mod et internationalt filmgennembrud. Han er selvlært instruktør, der efter flere stærke kortfilm vandt en Oscar for den rørende, fabulerende ‘Helium’ om en dødsyg dreng. Og nu har han skippet den danske debutspillefilm, der ellers normalt ville være næste skridt, for i stedet at debutere på engelsk med ‘I Kill Giants’.

Filmen er baseret på Kelly og Ken Niimuras tegneserie af samme navn og handler om den nørdede pige Barbara, som jager kæmper og dæmoner og med sin usædvanlige adfærd hurtigt bliver et mobbeoffer i skolen. Den fantastiske historie vækker både minder om ‘Stranger Things’, ‘Pans labyrint’ og ‘Where the Wild Things Are’.

‘I Kill Giants’ fik enkelte visninger på CPH PIX-festivalen i efteråret, men ellers har en rigtig dansk premiere svævet i det uvisse. Men nu sker det så, og med kort varsel: 5. juli får filmen dansk premiere i udvalgte biografer landet over.

Anders Walters debut fik fine amerikanske anmeldelser med på vejen efter verdenspremieren på Toronto-festivalen sidste år og har flot opbakning på musiksiden. Både London Grammar og instruktørens bror Rasmus Walter har skrevet en original sang til filmen – begge kan høres nedenfor.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af