Emilia Clarke siger farvel til ’Game of Thrones’: »Det har været en rejse«

Emilia Clarke siger farvel til ’Game of Thrones’: »Det har været en rejse«
Emilia Clarke i 'Game of Thrones'.

»Det fuckede mig op. At vide, at det ville være den varige smag af, hvad Daenerys er…«, sagde skuespiller Emilia Clarke tidligere om optagelsen af de sidste scener med sin karakter i ’Game of Thrones’, og nu tager hun formel afsked med den storhittende fantasyserie.

»Jeg hoppede på en båd til en ø for at sige farvel til det land, der har været mit hjem væk fra hjemmet i næsten et årti«, skriver hun på sin Instagram-profil. »Det har været en rejse, ’Game of Thrones’, tak for det liv, jeg aldrig havde drømt om at leve og den familie, jeg aldrig vil holde op med at savne«.

Tilknyttet er et billede af skuespilleren liggende blandt vilde blomster samt en knust hjerte-emoji og hashtagget #lastseasonitis.

Selvom Clarkes optagelser er ovre, får vi først de nye afsnit at se i foråret 2019. Allerede nu er en ’Game of Thrones’-prequel-serie sat i søen med George R.R. Martin og Jane Goldman (’Kick-Ass’, ’Kingsman: The Secret Service’) som hovedforfattere.

Læs også: George R.R. Martin deler update på fem forskellige ’Game of Thrones’-spinoffs

Annonce