Fremadstormende ’Get Out’-skuespiller har PTSD i indiedramaet ’To the Night’ – se traileren

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Caleb Landry Jones er én af den amerikanske filmscenes mest interessante skuespillere med mere eller mindre skæve biroller i hele tre af dette års Oscar-film: ’Get Out’, ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ og ’The Florida Project’. I den kommende ’To the Night’, som er klar med sin første trailer, har han den altoverskyggende hovedrolle.

Jones spiller den ustabile Norman, der lider af posttraumatisk stress, efter en ildebrand i barndommen tog alt væk fra ham. Gennem en eksperimenterende billedside følger man hans kamp for at overvinde traumet, så han kan starte på en frisk sammen med sin kæreste (Eleonore Hendricks) og deres spæde søn.

Filmen er instrueret, skrevet og klippet af østrigske Peter Brunner, der har flere kortfilm og tre spillefilm på cv’et. Til sin engelsksprogede debut får Brunner hjælp af de erfarne landsmænd Ulrich Seidl og Michael Haneke, der er krediteret som henholdsvis producer og dramaturgisk konsulent.

’To the Night’ får verdenspremiere på den velansete Karlovy Vary International Film Festival i Tjekkiet i næste uge, mens en dansk premieredato endnu er uvis, om end CPH PIX synes at være en oplagt anledning. Se traileren øverst.

Læs også: Arvtagerne til De Niro og Nicholson – her er Hollywoods nye psychos

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af