Michael B. Jordan er tilbage i bokseringen – se første trailer til ’Creed 2’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Til vinter kommer ottende film i ’Rocky’-franchisen, der startede tilbage i 1976 med Sylvester Stallone i hovedrollen som Rocky Balboa. Nu skal han for anden gang agere mentor og træner for Michael B. Jordans Adonis Creed i ’Creed 2’, der har fået sin første trailer.

Ryan Coogler instruerede første ‘Creed’-film, men ‘Black Panther’-instruktøren er ikke taget med videre på rejsen. I stedet er det Steven Caple Jr.’s første store filmproduktion. Tidligere har han blandt andet stået bag filmen ’The Land’ og instrueret afsnit af hiphop-dokumentarserien ’Rapture’. Manuskriptet er skrevet af Sylvester Stallone og Cheo Hodari Choker.

»Du har folk, der har brug for dig nu. Du har alt at miste – den her fyr har intet at miste«, siger Stallone i traileren. Creed skal op mod Viktor Drago, søn af Ivan Drago der slog Adonis’ far Apollo ihjel i ’Rocky IV’.

Unge Drago spilles af tyskeren Florian Munteanu, men Dolph Lundgren og Tessa Thompson vender tilbage som Ivan Drago og Bianca.

’Creed 2’ får premiere 6. december.

Læs også: Michael B. Jordans succesopskrift: Ville ikke gå til casting på ’sorte’ roller

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af