Netflix laver nye regler efter #MeToo: Du må ikke kigge på din kollega i mere end fem sekunder

Netflix laver nye regler efter #MeToo: Du må ikke kigge på din kollega i mere end fem sekunder
Taylor Schilling og Uzo Aduba i Netflix-serien 'Orange is the New Black'.

#MeToo-bølgen er for længst skyllet ind over Hollywood, og Netflix har som bekendt ikke kunnet se sig fri for anklager. Særligt Kevin Spacey- og ’House of Cards’-affæren satte et så stort skandalestempel på selskabet, at de nu har søsat en række regler i forsøget på at komme lignende optrin i forkøbet.

Reglerne inkluderer ifølge en Netflix-runner, at man ikke må se på hinanden i mere end fem sekunder ad gangen, man må ikke give for lange krammere, man må ikke flirte, og man må ikke bede om en kollegas telefonnummer.

»Direktionen tog til et chikane-møde for at lære, hvad der er og ikke er passende. At se på nogen i mere end fem sekunder anses for at være creepy«, udtalte Netflix-runneren til The Independent. »Du må ikke bede om nogens nummer, med mindre de har givet tilladelse til, at det må blive uddelt. Og hvis du ser uønsket opførsel, skal du straks indrapportere det«.

»Det har affødt jokes med folk, der kigger på hinanden, tæller til fem og så kigger væk«, fortsættes der – og det kan man jo levende forestille sig.

Netflix har ikke officielt bekræftet ovenstående rapportering, men har udtalt til The Independent, at de er stolte af kampagnen. »Vi er stolte af anti-chikane-træningen, vi tilbyder vores produktioner. Vi vil have, at enhver Netflix-produktioner er et trygt og respektfuldt arbejdsmiljø. Vi tror, at ressourcerne, vi tilbyder, giver folk på vores sets styrken til at sige fra, så det ikke bliver bagatelliseret«.

Læs også: Jamie Foxx anklages for at have slået kvinde med sin penis – benægter og truer med politianmeldelse