KOMMENTAR. Jared, Jared, Jared.
Knap havde du modtaget din Oscar for ’Dallas Buyers Club’ som en anden modelsmuk Jesus-hipster på podiet i Dolby Theatre, før du korsfæstede dig selv på DCEU’s uhellige alter for anmeldernedsablet superhelte-junk.
Bevares, enhver kan begå fejl – udover din skingert skabede, noget nær blasfemiske ’Suicide Squad’-præstation som alle tiders mest ikoniske tegneserieskurk Jokeren, var din efterfølgende optræden i Skrillex og Rick Ross’ musikvideo til ‘Purple Lamborghini’ som selvsamme Bat-nemesis en ditto uheldig øjebæ. Men under Denis Villeneuves kyndige instruktion i mesterværket ‘Blade Runner 2049’ syntes du trods alt at have fundet en vej tilbage til lyset i rollen som et – paradoksalt – blindt geni.
Jeg troede på dig, Jared, så meget at jeg her på sitet sidste efterår gladelig tog dig og dine notoriske method-acting-nykker i forsvar over for diverse Twitter-haters. Og derfor er det også med et tungt hjerte, at jeg fristes til at afskrive din mulige genopstandelse som lidet andet end en utopi.
Du er nemlig nu faldet til blockbuster-djævlens hængepatte med samme uforklarlige ligegyldighed og monetære feberforblindelse, der for 15 år siden også gjorde en sørgelig ende på en anden rasende kunstnerisk begavet, musikalsk-inklineret Hollywood-sjæl, hvis navn ligeledes starter med J og slutter med skandaler og ruin.
Efter at have flekset dit alsidige talent over en rig pallet af kamæleonske roller i årtier – fra pretty boy i ’How to Make an American Quilt’ til junkie i ’Requiem for a Dream’, creepy stalker i ’Chapter 27’ og transseksuelt hiv-offer i førnævnte ’Dallas Buyers Club’ – har du nu ryddet ud i kalenderen for at dedikere din tid til at male fingermaling på cv’et med yderligere fire (potentielt fem!) Joker-optrædener for et studie, hvis kvalitative track-record hænger med røven i vandskorpen.
Sparer du monstro sammen til en tropeø, Jared, eller keder du dig bare så gudsjammerligt, at du som en anden lad teenager søger rebelsk adspredelse i form af hjemmehårfarvning og sjuskede Brøndby-tusser?
DCEU-dedikationen kommer med en dunst af billig Jack Sparrow-cologne, men måske har du glemt, Jared, at din åndsbeslægtede kollega Depps årlange Disney-parløb (Disney, Jared!) kun blev muliggjort af hans første ’Pirates’-optrædens Oscar-nominerede kæmpesucces? Hvorimod din øretæveindbydende Joker-debut fik med grovfilen, og ikke just kalder på et snarligt gensyn eller frygtelige fem.
Jeg ønsker dig det bedste, Jared, dig og Mr. J. Af samme grund er der da også en del af mig, der inderligt håber, at du stik imod mine bange anelser vender skuden med en tour de force i den kommende Joker-solofilm, der netop er annonceret. Men i modsætning til dine fedtede lokker er håbet alt andet end lysegrønt, og jeg frygter ærlig talt, at du inden for en overskuelig årrække også kan blive tvunget til at sætte både tropeø og offentligt image på tvangsauktion, mens producenterne flygter over hals og hoved.
Måske kan den midaldrende comeback-model en dag kan blive din redning, så du atter får mulighed for at shine som den stjerne, du nu engang kan og bør være: Publikum rejser sig fra sæderne i Dolby Theatre, mens du, en vision af velplejet gråt skæg og hårdtjent livserfaring, modtager filmfrændernes hyldest for dit livs rolle i en kritikerrost Kenneth Lonergan’sk svanesang. Ikke øje er tørt, og din tegneserieklovn forsvinder i DCEU’s bæbrune glemslens tåger.
Jeg ser det næsten for mig. Men gør du, Jared?
Læs også: Hadet mod Jared Leto er gået over gevind