»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

’The Batman’-rygterne tager til: Ny franchise på vej uden Ben Affleck

’The Batman’-rygterne tager til: Ny franchise på vej uden Ben Affleck
Ben Affleck i 'Batman v Superman'.

Det sidste års tid har DCEU’s kommende Batman-film været omgærdet af rygter. Først skulle Ben Affleck instruere, så ville han ikke alligevel, så skulle han helt forlade rollen som Bruce Wayne. Nu bliver der kastet nyt brænde på bålet.

Deadline.com skriver, at Matt Reeves (’Abernes Planet: Opgøret’, ’Cloverfield’), der har overtaget instruktørstolen på ’The Batman’, med filmen angiveligt vil starte en helt ny Batman-franchise, som skal stå uden for DC Extended Universe og derfor vil være uden Affleck.

Efter flere anmeldernedsablede superheltefilm, med Patty Jenkins’ ’Wonder Woman’ som eneste lyspunkt, synes det at være Warner Bros’ nye strategi. Tidligere kom der således nys om, at Jokeren får to solofilm. I den ene gentager Jared Leto rollen fra ’Suicide Squad’, mens den anden, instrueret af Todd Phillips og formentlig med Joaquin Phoenix i hovedrollen, ikke vil være i DCEU-kanonen.

I samme artikel melder Deadline, at den hidtidige kreative chef, Geoff Johns, forlader stillingen, som overtages af DC’s tegneserieredaktør Jim Lee.

Læs også: Spielberg overskygger Snyder – og indgyder håb for DC’s skrantende superhelteskude

Advertisement