’The Lego Movie 2’ er nu på trapperne – se den første trailer med Chris Pratt, Elizabeth Banks og Jonah Hill

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Efter Phil Lord og Christopher Millers succesfulde ’The Lego Movie’ ramte lærredet i 2014, har to spinoff-film i form af ’The Lego Batman Movie’ og ’The Lego Ninjago Movie’ haft premiere. Nu er tiden kommet til den egentlige efterfølger, som netop har fået sin første trailer.

Denne gang hedder instruktørduoen Mike Mitchell og Trisha Gumm. Sidstnævnte har sparsom erfaring som instruktør, men har tidligere blandt andet arbejdet på Adult Swim-serien ’Robot Chicken’. Mitchell har blandt andet instrueret ’Trolls’ og ’Shrek den lykkelige’. Lord og Miller har skrevet manuskriptet i samarbejde med Matt Fogel og Raphael Bob-Waksberg (‘BoJack Horseman’).

Handlingen udspiller sig fem år efter ’The Lego Movie’, hvor Emmet Brickowskis verden har fået et noget post-apokalyptisk præg a la ’Mad Max’. Det afholder dog ikke Chris Pratts karakter fra at bibeholde sit gode humør. En dag angribes den lille ørkenby af en ny trussel: Figurer fra Legos Duplo-univers.

Flere stemmeskuespillere vender tilbage, blandt andre Elizabeth Banks som Wyldstyle, Alison Brie som Unikitty, Will Arnett som Batman og Jonah Hill som Green Lantern.

’The Lego Movie 2’ får premiere 7. februar. Se traileren ovenfor.

Læs også: Spidey har fået nye etniske rødder i teaser til animationsfilmen ’Spider-Man: Into the Spider-verse’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af