I 2009 sad Natalie Dormer fast. Hun havde fået sit spillefilmgennembrud fire år forinden som jomfruelig kvinde i Lasse Hallströms ’Casanova’ over for Heath Ledger og havde just afrundet sin rolle som Henry 8’s kone og dronning af England Anne Boleyn i tv-serien ’The Tudors’. Det var dengang, hvor antiheltene på tv stadig havde mandligt fortegn, og hvor fuldfede kvinderoller var en mangelvare. Før Claire Underwood, Selena Meyer, Cersei Lannister og Margaery Tyrell havde indtaget skærmene.
»På det tidspunkt var jeg frustreret over de roller, jeg blev tilbudt«, fortæller 36-årige Dormer over telefonen. Først mange år senere har hun fundet ordet for den slags roller, hun dengang savnede.
»Anti-heltinden. Kvinder, der var fuldtudviklede karakterer, uperfekte, hverken gode eller onde, men menneskellige og flerfacetterede. På samme måde som vi er vant til, mandlige hovedpersoner er«.
Så da hendes kæreste, instruktøren Anthony Byrne, under en ferie spurgte, om hun ville skrive manuskriptet til hans nye film sammen med ham, sagde hun ja. Inden da havde den britiske skuespillerinde ellers aldrig tænkt på at skrive manuskripter for alvor. Dét manuskript, hun skrev tilbage på skuespillerskolen, blev afvist af alle teatre, hun sendte det til.
»Det var Anthonys idé, og han gav mig selvtilliden til at gøre det tidligere, end jeg måske selv ville have nået frem til. Det var virkelig kombinationen af, at han spurgte mig, og at jeg kunne bruge det som en katarsisk oplevelse at skrive en tredimensionel, selvmodsigende kvinde, som jeg altid har ønsket at spille«.
Råt for usødet
Og der var noget ved thrilleren ’In Darkness’, som blev resultatet, – og som nu kan ses på streaming og dvd i Danmark – der tiltrak Dormer. Hun spiller den blinde pianist Sofia, der en nat hører hendes overbo Veroniqué blive dræbt. Dødsfaldet placerer ikke blot Sofia i midten af politiets efterforskning, men leder hende også mod Veroniqués far Zoran Radic, der udover at være en succesfuld serbisk forretningsmand er beskyldt for at have været medvirkende til folkemord under krigen i Bosnien.
Naboens dødsfald vækker noget i Sofia, og mens hun blindt graver sig igennem en underverden af kriminalitet og korruption, udfoldes hendes egen historie spadestik for spadestik. Sofia viser sig nemlig at være alt andet en hjælpeløs ung kvinde med et handicap.
»Anthony havde haft denne her idé om en kvinde, der overhører et mord, i et par måneder og havde arbejdet på idéen selv. Han ledte efter en skrivepartner, og jeg vidste, hvad han gerne ville opnå. Jeg kunne mærke filmens tone og forstod alle de film, han så op til, som Hitchcook og film noir. Jeg vidste, hvad referencerne i hans hoved var, og jeg tror, jeg forstod det på en anden måde end andre«.
Hvordan var det for første gang at skabe sin egen karakter, fra idé til udførsel?
»Det var fantastisk. Det var skønt at spille nogens psykologi og virkelig kende den ud og ind, fordi det var en selv, der havde skabt den. Jeg forstod hendes motivationer en hel del mere, fordi jeg tænkte på dem år efter år i mit hoved. Jeg havde forklaret hende til producenter og investorer i årevis. Hun føltes virkelig, som om hun var min«.
I de år Dormer arbejdede på manuskriptet til ’In Darkness’, kom hun dog ikke til at mangle arbejde som skuespiller. I 2011 gjorde hun sit indtog i Marvel-universet som Private Lorraine i ’Captain America: The First Avenger’, og i 2012 blev hun en del af nyere tids største seriebasker som Margaery Tyrell i HBO’s ’Game of Thrones’. Siden dukkede hun igen op på tv-skærmene i det amerikanske Sherlock-reboot ’Elementary’ som den snu Moriarty og red videre på blockbuster-bølgen i ’Hunger Games’-franchisens tredje installation som oprøreren Cressida.
’In Darkness’ markerer udover Dormers debut som både manuskriptforfatter og producer således også en tilbagevenden til den mere smalle indie-film – og en manifestation af, at en af Hollywoods mest interessante skuespillerinder har mere på hjertet end at lægge ansigt og vid til andres kæmpemæsssige kreationer.
Filmen blev optaget på kun 25 dage og udelukkende on location i London.
»Jeg elsker den slags guerilla filmproduktion, hvor der ikke er tid til mange takes og det adrenalinrus, der følger med det. Den form for begrænsning er nødvendig for kreativiteten. Og alle, der er med på settet, er der, fordi de tror på projektet. Jeg elsker den stemning. Det er en familie og en fælles proces«.
Det er noget helt andet end på en stor blockbuster?
»Jeg ser ikke nogen mangel på respekt eller passion på større filmprojekter, men independent-film er hårdt. Der er lange dage, meget få penge og en stram timing. Du er virkelig nødt til altid at give ti procent ekstra og bede om tjenester, så du kan få det rigtige kameraudstyr eller en god location. Jeg elsker begge dele, men independent-film er en anderledes følelse. Det er råt for usødet, hvilket betyder, at det også kan være mere spændende«.
Blod på tanden
Tiden på store sets som ’Game of Thrones’ og ’The Hunger Games’ hjalp Dormer gennem udfordringerne ved at skrive sit eget manuskript.
»Jeg har været heldig at arbejde sammen med mennesker, der er de bedste inde for deres fag. Når du lige pludselig står på disse fantastiske produktioner, bliver du opmærksom på alt, hvad der foregår, og du ser cremen af cremen gøre det, de er bedst til. Desuden har jeg erfaret, at det oftest er dem højest oppe i branchen, der støtter mest op om nye talenter. Hovedforfatterne bag ’Game of Thrones’ støttede helt vildt op omkring projektet«.
Hvad var det vigtigste du tog med dig fra de oplevelser?
»Det vigtigste, jeg lærte undervejs, var at tage notits af konstruktiv kritik. I starten af skriveprocessen var jeg i forsvarsposition, fordi man virkelig udleverer sine egne tanker og følelser i et manuskript.
I skuespillet kan man gemme sig bag andres arbejde, men for en manuskriptforfatter er det meget mere sårbart. Du fremlægger temaer, du selv har tænkt på og skabt. Men meget hurtigt gik det op for mig, at hemmeligheden bag et skarpt manuskript og en succesfuld historie er at lytte og notere den konstruktive kritik, du får. Jeg tror, at alle, der skriver, i en eller anden form kan relatere til det. For der er jo ikke nogen, der prøver at underminere dig, de prøver at hjælpe dig med at opbygge din historie«.
Arbejdet med ’In Darkness’ har givet Dormer blod på tanden. Hun udforsker producerrollen med flere tv-projekter i udviklingsfasen, og det har ligeledes givet hende mod til at melde sig på banen i sin skuespilkarriere.
»Jeg har fået modet til at skrive på projekter, hvor jeg er hyret som skuespiller, for nu ved jeg, at alle manuskriptforfattere leder efter den bedste måde at få tingene til at se naturlige og ægte ud. Nu er jeg selvsikker nok til at tilbyde mine evner«.
Meget har ændret sig, siden Dormer først begynde at tænke på Sofia. Faktisk står hun i dag med et imponerende cv, når det kommer til stærke, selvstændige og nuancerede kvinderoller. Og det har hun, ifølge eget udsagn, blandt andet os skandinaver at takke for.
»I de sidste ti år har vi set en revolution med tv-seriernes nye guldalder, og jeg tror, de nordiske lande har en hel del med det at gøre. Vi startede med at skrive ’In Darkness’, før ’Mænd der hader kvinder’ havde fået premiere, og dengang vidste vi bare, at vi ville lave en thriller, fordi vi elskede den genre«, siger hun.
»Men så kom I med denne her skandinaviske form for noir, og der skete en revolution inden for tv med ’Forbrydelsen’ og ’Broen’, der kom til de britiske tv-kanaler. Jeg tror, det var på det tidspunkt, folk startede med at lade sig opsluge af disse kvindedrevne projekter, og nu er vi jo vant til dem«.
‘In Darkness’ er nu ude på dvd og streaming.