Quentin Tarantino græd efter sensationelt hypet ny horrorfilm

Quentin Tarantino græd efter sensationelt hypet ny horrorfilm
Quentin Tarantino i Cannes 2014. (Foto: Vittorio Zunino Celotto/Getty Images)

‘Call Me By Your Name’-instruktør Luca Guadagninos kommende horrorfilm har efterhånden fået så meget hype med på vejen, at den næsten kun kan skuffe, når den engang får premiere.

Efter de første klip blev vist i Los Angeles blev en scene kaldt »én af de mest fucked up ting, jeg nogensinde har set«, hovedrolleindehaver Dakota Johnson har sagt, at hun måtte i terapi i forbindelse med optagelserne, forleden udtalte skuespiller Chloë Grace Moretz, at filmen er det tætteste, man kommer på en moderne Stanley Kubrick, mens også hovedrolleskuespilleren fra Dario Argentos oprindelige giallo-film fra 1977, Jessica Harper, har prist remaket til skyerne.

Og nu bliver der bygget endnu mere på buzzen, eftersom Guadagnino har fortalt italienske La Repubblica, at ingen ringere end Quentin Tarantino fik tårer i øjnene, efter han så filmen.

»Vi har været venner, siden vi var i jury sammen på Venedig Film Festival. Jeg var nervøs, men ivrig efter at høre hans råd. Vi så den hos ham, og hans reaktion varmede mig. Han var entusiastisk omkring den, og til sidst græd han og krammede mig. Fordi det er en gyserfilm, men også et melodrama, var det mit mål at få dig til at kigge på horroren uden at være i stand til at tage øjnene fra skærmen, fordi du er fængslet af karaktererne«, sagde han.

‘Suspiria’ får først amerikansk premiere til november, og det er endnu uvist, hvornår den kommer op herhjemme.

Læs også: Se traileren til Luca Guadagninos rædselsvækkende ‘Suspiria’

Læs også: Bør man virkelig røre ved et af de store gysermesterværker i historien?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af